Bush på slap line!

Arbejdet er i gang. Delegationen samlet. Frank Aaen, Karen Klint, Lotte Bundsgaard, Pia Kjærsgaard, Søren Pind og jeg som de danske medlemmer af Folketinget. Dertil Palle Christiansen fra Grønland, John Johannesen fra Færøerne og ikke at forglemme Andreas, der er med som ungdomsdelegat på vegne af DUF.

På morgenbriefingen gennemgås dagens program. Kofi Annan går af som generalsekretær og skal holde sin afskedstale. Så taler Lula, Brasiliens præsident. Lige siden FN blev oprettet har Brasilien altid åbnet ballet.

Derefter er Bush taler…. hvilket forklarer, hvorfor New York er på den anden ende og den 20 minutters gårtur ned til FN og FN-missionen fra vores hotel har været med afspærrede gader og politi i titusindevis.

Madame Ambassador

Danmarks FN ambassadør er en autoritet i sig selv. Hun udstråler styr på tingene og hendes runde menneskelige facon og humor giver hende bare endnu mere karakter.

Der er ikke nogen, som siger Ellen Margrethe Løjt i mod. Hverken på FN-missionen, i delegationen eller da et par betjente i FN-bygningen ikke mener, at der er plads hele den danske delegation, for Per Stig skal jo først tale på fredag.

Ay, ay, Mam Ambassador og ind lukkes hele delegationen. Ja, der er forskel på fisk. Ellen Margrethe er Danmarks faste FN-ambassadør, og hun er de eneste kvindelige medlem af sikkerhedrådet her i denne 2-årige periode, hvor Danmark sidder med ved det vigtige bord.

Hvor glad kan man blive for en stol?

Jeg får en plads ved St Kitts bord i plenarsalen. Må beklageligtvis indrømme, at min viden om Saint Kitt var pinlig minimal, da jeg satte mig og nu heldigvis lidt bedre.

St Kitt har også skabt plads for de to repræsentanter fra de tidligere dansk vestindiske øer, og jeg får en spændende snak med deres kulturattache, som har været med til at lave museums- og arkivsamarbejde mellem Danmark og øerne.

Han påstår også, at København er hans yndlingby. Hmm… det må være om sommeren…!

Pia Kjæragaard indtager pladsen hos Den Dominikanske Republik. De 10 andre danskere sidder nede på tilhørerpladserne bagerst, mens Per Stig, Jonathan Motzhfeldt, Grønland, Johannes Eidesgaard lagmand Færøerne og vores ambassadør og konsul indtager pladserne bag skiltet DENMARK.

Der er spækket i salen, alle sæder er fyldte og overalt står der ekstra personer, som må være kommet ind på et wildcard, for sikkerhedskontrollen var ellers meget ihærdig med kun at lukke folk med et særlig badge ind. Glæder mig over min stoleplads bag St Kitt.

40 meter fra Bush med hele verden i et rum

Man kan høre en knappenål falde til jorden. Der er stille som graven. Sådan er det, når en supermagt taler. Halonen, som taler på vegne af EU, opnår ingen opmærksmhed, blot en plenarsal som summer som var det en banegård.

Men nu taler Bush, og ALLE lytter intenst. Hans tale er retorisk slik og selv ikke-Bush-fans må indrømme, at det var en god tale. Frank Aaen erklærer sig endda enig i Bushs hård retorik mod styret i Khartoum, som begår overgreb mod mennekseheden i Darfurprovinsen.

Bush er 40 meter væk. Han taler engageret, levende og medrivende. Det føles pludselig meget globalt at sidde her midt blandt alle verdens ledere og kunne se fra Sydafrika til USA, Rusland, Brasilien og kloden rundt og fornemme, at FN jo netop har sine stærke sider i dialogen, og det at man i den højere sags tjeneste og i det fælles ønske om en bedre verden, om end perspektivet er forskellige kan mødes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *