Ellen Trane Nørby

Alliancen af ansvarlige partier (V, K, O, S, R) har ganske enkelt skabe balance mellem indtægter og udgifter i velfærdssamfundet i årene fremover. Det er nødvendigt for at fremtidssikre de velfærdsgoder, vi alle har været enige om, vi ønsker at bevare.

I 1979 arbejdede danskerne 40,5 år af deres liv, i 2005 var det 38,5 år. I 1979 var danskerne på pension i 19,25 år, i 2005 21,5 år. Vi bliver stadig færre til at betale for stadig flere, men hvis vi justere med rettidig omhu, behøver vi faktisk ikke gøre mere end at reducere årrækken på pension til 19,5 år.

60 og 65 er dog ikke nogen hellige tal, som Moses tog med ned fra bjerget, og når vi både bliver ældre og færre til at betale, jamen så hænger regnskabet bare ikke sammen længere. Derfor skal vi allerede nu nænsomt justere efterløns- og pensionsalderen. I 2019-22 hæves efterlønsalderen gradvist til 62 år, og pensionsalderen til 67 i 2024-27.

Med andre ord skal alle vi unge under 48 år solidarisk arbejde to år mere for at få fællesskabet til at hæge sammen. Men mere skal der altså heller ikke til.

Indvandrere i arbejde

Vi har rekordlav ledighed og rekordhøj beskæftigelse i Danmark, men der er signifikant højere arbejdsløshed blandt indvandrere. Vi vil øge beskæftigelsen blandt indvandrere til 57,25 % i 2010. Arbejdsmarkedet er det bedste integrationsarbejde, og det er simpelthen nødvendigt for at betale fremtidens velfærd.

Investering i unge

Samtidigt skal alle unge have en ungdomsuddannelse (85 % i 2010), hurtigere i gang på universitetet, og universiteterne skal tage et større ansvar for at tilrettelægge hele undervisningsforløbet, så det kan afsluttes på normeret tid.

Investering i velfærd og uddannelse

Velfærdsreformerne giver ca. 30 mia. kr. til at investere i fremtiden. De skal naturligvis primært bruges til at finansiere de øgede udgifter i ældre- og sygepleje, som gør reformerne nødvendige. Vi vil også bruge ca. en fjerdedel på uddannelse, forskning og innovation, fordi det er det, vi skal leve af i fremtiden. Allerede i 2010 vil vi have afsat 10 mia. kr. til globaliseringspuljen, som bl.a. skal bringe offentlig forskning op på 1 % af BNP.

Der ligger meget arbejde i at få implementeret aftaleteksten, men lad os glæde os over det historiske brede og ansvarlige forlig, som regeringen har skabt.

Steen Kærsgaard fra Charlottenlund lader til at have fået guldskeen galt i halsen i sit indlæg “De fleste sælger sex frivilligt” (10/6).

Ifølge SK “er sexslaveriet med udenlandske kvinder ifølge politiet et forsvindende lille problem”. Jeg vil godt sige lige ud, at menneskehandel er fuldstændig uacceptabel. At det overhovedet findes i Danmark, er beskæmmende. Sandheden er, at vi har en meget ringe ide om problemets omfang. Det gælder også politiet. Jeg mener faktisk, det er nødvendigt, at vi opprioriterer kvindehandel hos politiet, så vi faktisk har mulighed for at kortlægge problemet bedre. Men jeg fastholder, at én handlet kvinde er én for meget.

SK fremfører endvidere prostituerede som “velovervejede kvinder, der som regel efter to-tre år i branchen stopper med et overskud på mellem en halv og en hel million kr.” Jeg tør slet ikke spørge, hvor SK har sine oplysninger fra, men de udtrykker i hvert fald ikke den virkelighed, som handlede, udenlandske kvinder lever.

Steen Kærsgaard kan åbenbart tillade sig den luksus fra Charlottenlund at være mildest talt ligeglad med tilstanden for udenlandske slaver i Danmark. Det er ikke en luksus, jeg hverken kan eller vil tillade mig som liberal folketingspolitiker. Kvindehandel skal til livs, og det kan kun gå for langsomt.

Regeringen har aftalt sygehusøkonomien med regionerne for 2007. Regeringen afsætter 925 mio. kr. i et samlet løft af sygehusområdet samt 800 mio. kr. til investeringer i medico-teknisk udstyr som scannere og strålekanoner.

Der er altså tale om en investering i sygehusvæsen i milliardklassen, som ligger i forhold til de prioriteringer, vi finder i regeringsgrundlaget. Der er en grund til, at ikke taler om ventelister under denne regering, som vi gjorde det under Nyrup – denne regering har simpelthen gjort noget ved sagen.

Vi kan altid gøre det bedre, og det gør vi så. Vi vil skabe verdens mest konkurrencedygtige velfærdssamfund. Regeringen er klar med de nødvendige investeringer og prioriteringer.

PRESSEMEDDELELSE
6. JUNI 2006

Nyt medieforlig

Regeringen nåede i dag et bredt politisk forlig på medieområdet mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale og SF.

- Det glæder mig meget, at vi har nået et så bredt forlig, fordi der kommer til at ske meget på medieområdet de næste fire år, hvor aftalen løber, siger Venstres kulturpolitiske ordfører Ellen Trane Nørby.

Lokal radio og fjernsyn

De regionale TV2-kanaler får udvidet deres sendetid, når den digitale sending begynder, så de også i tidsrummet 20.00 – 21.00 kan sende regionalt fjernsyn. De tilføres derfor også årligt yderligere 1,5 mio. kr. pr. station.

- Udbuddet af lokalradio og -fjernsyn kommer til at vokse. Vi reserverer en hel kanal til lokale TVprogrammer og TV2 regionerne. Det betyder, at vi her i regionen vil komme til at opleve langt mere dækning af de lokale og regionale begivenheder og vi kan vælge en lokal nyhedsformidling, siger Ellen Trane Nørby.

Kombineret børne- og historiekanal

DR bliver i aftaleperioden forpligtet til at etablere en kombineret børne- og historiekanal.

- Vi giver forældrene et alternativ til de reklamefinansierede børnekanaler, hvor snak om forbrugerbørn slet ikke er et emne. Kanalen vil halvdelen af tiden sende historieudsendelser til både børn og voksne, siger Ellen Trane Nørby.

DR’s arkiv til danskerne

Danskerne får et stort bid af deres historie og kulturarv tilbage, når DR forpligtes til at digitalisere og frigive deres mediearkiv.

- Vi skal stadig have udredet forhold omkring ophavsret, men målsætningen er nu klar, og der er bred politisk opbakning til den gamle Venstre mærkesag: Vi vil give danskernes deres medieret historie og kulturarv tilbage, siger Ellen Trane Nørby.

Udbud af kvalitets-tv og -radio vokser

- Det er i det hele taget glædeligt, at danskernes valgmuligheder indenfor kvalitetsfjernsyn og -radio vokser, siger Ellen Trane Nørby.

Der er kemikalier i alt – vores mad, vores tøj, vores vaskemidler. Og det er godt, når det giver os bedre produkter. Men det er skidt, når det gør os selv og vores børn syge og allergiske, uden at vi har mulighed for at undgå det.

Derfor skal vi i EU – verdens største hjemmemarked med 450 millioner indbyggere – stille klare krav til brugen af kemikalier og mærkningen af kemikalier i de varer, der handles i EU. Det vil sætte nye globale standarder, og det vil forbedre vilkårene for mennesker og miljø i hele verden. Og derfor skal vi stå fast på en skærpelse af reglerne i det nye forslag til en kemikalielovgivning i EU – det såkalde REACH direktiv..

For Europa-Parlamentets liberale, er kemikalier ikke bare detaljer i produktudvikling. Det er også spørgsmål om sundhed og forbrugersikkerhed.

Derfor stod vi fast på, at EU’s kemikaliedirektiv skulle behandles efter de skrappeste regelsæt på miljøområdet, da de socialdemokratiske regeringschefer i Tyskland og England – Gerhard Schrøder og Tony Blair, samt den konservative franske præsident Jaques Chirac – i fjor havde fået deres kolleger med til, at direktivet skulle behandles i rådet af erhvervs og konkurrencerådet.

Det betyder – hvis vi får vores vilje – at der fremover skal være en omvendt bevisbyrde, så det er industrien, der skal bevise, at et kemikalie ikke er sundheds- eller miljøskadeligt, og at det simpelthen forbydes at markedsføre kemikalier, der ikke er godkendte. Farlige kemikalier skal helt forbydes, ikke tillades i små mængder.

Og så skal mærkningen af produkter skal være tydelig og effektiv. Derudover skal alle kemikalier uafhængigt af produktionsmængede registres og varedeklareres, så brugerne, som evt. skal bruge produkterne til anden forarbejdning ved, hvad de arbejder med og hvad de eventuelle sikkerhedsforanstaltninger bør være.

For Europas liberale handler EU ikke kun om økonomi og handel. Det handler også om at sætte høje fælles standarder for miljø, sundhed og forbrugersikkerhed. Vi vil ikke gamble med vores børns sundhed. Og vi ikke overlade kemikalie-direktivet til kortsigtede hensyn og dårlige løsninger.