Ellen Trane Nørby

I den seneste tid har der været en heftig debat om fagligheden i den nye gymnasiereform. Særligt her i Information er bølgerne gået højt. Men debatten er hypotetisk.

Gymnasiereformen er end ikke trådt i kraft. Alligevel kan man høre dommedagsprofetier over hvor dårlig den er og hvor fantastisk det nuværende system er. Paradoksalt, når man ved, hvor mange unge, der med et sprogligt studentereksamensbevis i hånden har måttet tage ekstra fag for at blive optaget på en uddannelse. Men sådan er den indre logik desværre ofte i debatten. Det som altid har været udskældt bliver ved en reform og ændring altid fremhævet som bedre end det man bygger op.

I Information har man valgt at sammenligne det kommende antal gymnasieelever, der i deres studieretningsvalg allerede nu har et naturvidenskabeligt fag på A-niveau med det antal studenter, som i 2004 havde et på eksamensbeviset. Den sammenligning holder ikke, da eleverne endnu ikke har lagt sig fast på hvilket fag-niveau de ønsker i 3.g.

Beregningerne i Information viser et fald i ”naturvidenskabelige elever” med lidt over 1000. Til sammenligning havde JyllandsPosten den 31. marts en opgørelse over gymnasieelevernes valg, som viste en stigning i antallet, som havde valgt en naturvidenskabelig retning. Lad os se, hvem der får ret, når de første elever under den nye reform om tre år forlader gymnasiet. Til den tid kan vi så diskutere om der er behov for justeringer.

Hvad vi ved allerede nu er, at de kommende gymnasielever får større fleksibilitet og flere muligheder. Og de kommende gymnasieelever kan stadig nå at ændre deres studieretningsvalg efter det indledende forløb, ligesom de i 2.g. skal vælge hvilke(t) B-niveau fag de vil løfte til A-niveau.

At vi ikke allerede nu kan konstatere, præcist hvor mange elever, der får et naturvidenskabeligt fag på A-niveau er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Hvis man tror, at flere vælger naturvidenskabeligt når de tvinges til at vælge fra første dag, så kan man godt tro om. Tværtimod har vi nu med en debat som den, der foregår i medierne, og med kyndig vejledning fra gymnasiernes studievejledere rig mulighed for i løbet af gymnasieforløbet at fortælle gymnasieeleverne, hvor vigtige de naturvidenskabelige fag er. Så lad os nu give reformen tid til at virke, før vi drager til forhastede konklusioner.

Jyllands-Posten har i artiklen “Den nye læreruddannelse kan forringe skolen” (22/5) undersøgt ca. 1.000 lærerstuderendes præferencer i forhold til valg to eller tre linjefag i fremtidens læreruddannelse. Undersøgelsen viser, at 55 % ville vælge to linjefag frem for tre. Det får Jyllands-Posten til at konkludere, at “Den nye læreruddannelse kan forringe skolen”.

Specialisering

Lærerreformens nøgleord er specialisering. Folkeskolelærere skal i dag have hele fire linjefag og kunne undervise på alle klassetrin. Alligevel oplever man, at folkeskolelærere kan komme til at undervise i andre fag, end de er uddannet til. Det er fagligt utilfredsstillende for alle parter.

Fremover skal folkeskolelærere derfor kun have to eller tre linjefag. Disse linjefag er til gengæld “tungere” i fagligt omfang, bl.a. med specialisering på klassetrin. Det er derfor også positivt, at fremtidens folkeskolelærere netop vælger to linjefag fremover, fordi det betyder, at vores folkeskolelærere kan yde en undervisning af højest faglige kvalitet.

Skoleledelse

Det er naturligvis uacceptabelt, hvis vi ender i en situation, hvor folkeskolelærere fortsat kommer til at undervise i fag, de ikke er uddannet til. Så er vi praktisk talt lige vidt.

Det er ubetinget et ansvar hos skoleledelsen. Skoler må samarbejde for at forebygge evt. kapacitetsproblemer. Har en skole et “overskud” af matematiktimer, mens en anden har et overskud af dansktimer, bør de naturligvis dele lærerressourcerne i stedet for at tvinge en matematiklærer til at undervise i dansk, og en dansklærer til matematik.

Hvor er Bondo?

Vi står dog i en tendens, hvor naturfag har ringe opbakning. Det har udviklet sig til en kedelig, selvforstærkende effekt, hvorfor man kan undre sig, hvorfor Danmarks Lærerforening ikke er kommet på banen i kampen for flere naturfagslærere.

Lige løn for lige arbejde, men når naturfag tilsyneladende er en tungere opgave at løfte for kommende folkeskolelærere, er det oplagt, at de skal have en tillægsbetaling. Det kunne Danmarks Lærerforening passende sætte sig i spidsen for.

- Alt for meget kunst hober sig op i museernes støvede kældre. Alt for få kunstværker ser dagens lys, og museerne tvinges til stilstand. Hvis vi tillader salg, så giver vi museerne mulighed for at levere levende og opfindsomme samlinger og kunstelskere muligheden for at hænge ægte kunst på stuevæggen. Det siger Venstres kulturordfører Ellen Trane Nørby på den årlige internationale museumsdag.

- Vi ser kun toppen af isbjerget i dag. Kubikmeter efter kubikmeter af fejlkøb, ukendte kunstnere og dublika ligger i kælderen. Hvis vi åbner for salg, kunne samme kunst udgøre perlen i samlingen på andre museer og sikre bedre mulighed for specialisering af samlingerne. Eksempelvis kunne vi slå et slag for ligestillingen, så museer kunne satse på kvindekunst. I dag er kun seks procent af museernes værker gjort af kvinde(h)ånd.

Ellen Trane Nørby understreger, at det skal være helt frivilligt at sælge og har tre forbehold for det frie marked.

- For det første vil jeg sikre, at pengene går fra kunst til kunst. Det er ikke hensigten, at museerne blot skal have flere penge til drift. For det andet skal andre museer have førstekøbsret på kunsten for eksempel i to måneder, herefter kan private byde. For det tredje bør vi undtage Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, så vi beholder en form for public service.

- Jeg er meget glad og tilfreds, men det har været en hård kamp og til tider lidt for “spændende”!
Udtaler Ellen Trane Nørby.
 
Efter mange måneders hårdt arbejde og kooridorforhandlinger er det nu sikret, at den nye Retskreds bliver placeret i Sønderborg. Det betyder mange flere arbejdspladser i byen og området, såvel som en samling af kompetencer som vil være med til at sikre en bedre service.
 
- Jeg har arbejdet energisk for at sikre, at retskredsen blev placeret i Sønderborg. Det er lykkedes. Nu har vi så et ansvar for at sikre en god og kompetent betjening af alle i de fire Sønderjyske kommuner som vil blive en del af den nye retskreds.
 
For at sikre en større nærhed vil der blive placeret et afdelingskontor i Tønder såvel som i Haderslev, som vil kunne håndtere de mindre og mere rutinemæssige sager.
 
- Politi- og retskredsreformen vil styrke det danske politi og retsvæsen. Der vil komme flere politibetjente på gaden og styrkelsen af retskredsene og ansættelsen af mere juridisk personale vil være med til at reducere ventetiden og sikre en øget ekspertise. Alt sammen til gavn for den danske befolkning, så der er grund til at være tilfreds. Slutter Ellen Trane Nørby

Læreruddannelsen har fået et fagligt løft, konstaterer Venstres ordfører på lærerreformen Ellen Trane Nørby, efter dagens debat i Folketinget.

Linjefagene dansk og matematik skal målrettes de forskellige klassetrin. Alle linjefag øges desuden i omfang, og den lærerstuderende skal fremover vælge færre linjefag. Samtidig får alle fagene et fagligt løft, men særligt naturfagene bliver prioriteret højere end tidligere.

- Nu bliver forestillingen om, at det kræver samme kvalifikationer at undervise den håbefulde 1. klasses elev, som det gør at fastholde opmærksomheden hos teenageren endelig punkteret. Der er også forskel på at undervise i matematik og dansk, og der er forskel på at undervise i 3. og 9. klasse.

Optagelseskravene indskærpes desuden overfor alle seminarier og praktikforløbet opprioriteres.

- Der er seminarier, der har haft et rekrutteringsproblem. Men det er en kortsigtet løsning at slække på optagelseskravene. Derfor indskærper vi, at optagelseskravene er B-niveau og skal gælde over hele landet. Praktikforløbet opprioriteres også, fordi undervisning i høj grad er en praktisk færdighed.

- Der er ingen tvivl om, at den brede opbakning kan være med til at genskabe respekten omkring den vigtige rolle som lærerne spiller.

Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti støtter ud over Venstre forslaget.