Kunststuderende som jaget vild

Engang var markedet en by i Rusland på kunstakademiske uddannelser. I dag har Kunstakademiet i København intensive kurser i pressehåndtering, fordi det kommercielle marked er en del af de vortende kunstneres virkelighed. Det er simpelthen deres levebrød.Danske kunstnere er dygtige. Selv unge kunstneres værker går som varmt brød. Derfor oplever vi, at både gallerier og private er på jagt på kunstakademierne for de unge talenter. Det er en forbandet velsignelse, som kunstakademierne forsøger at håndtere.

Det er en velsignelse, fordi det er kunstnernes levebrød. Det er en forbandelse, fordi det kan rive studerende ud af deres faglige udvikling alt for tidligt.

Fødekæden

Talenterne er grundlaget for den kunstneriske fødekæde. Derfor har ingen interesse i at bedrive rov på de unge talenter, fordi det ødelægger vores kulturliv på sigt. Vi skal derfor modvirke, at det bliver et kapløb mod bunden, drevet er snævre interesser.

Rektor ved Kunstakademiet i København, Mikkel Bogh, siger, at de nødigt vil modarbejde de studerendes engagement, og man ser det mest som en slags praktikordning.

Kunstakademiet i København har den rette indstilling. Det drejer sig om at se de muligheder, der ligger, men forvalte de faremomenter, der også er.

Faren er især, at gallerier og privatpersoner går på jagt udenom skolen. Heldigvis foregår det hele stadig i tæt kontakt med skolen og den enkelte studerendes undervisere. Derfor kan man med fordel formalisere “praktikordningen”, så gallerierne opfylde formelle krav fra Kunstakademiets side. På den måde kan et samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionen gavne alle parter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *