En ny og bedre læreruddannelse!

Efter uger med mange og lange forhandlinger om den fremtidige læreruddannelses lykkedes det i denne uge at lave en bred aftale. knap 90% af Folketingets partier står bag. Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale. Nok har vi været uenige undervejs i forløbet, men jeg er ikke i tvivl om at de mange forhandlinger har været det værd. Kun ved en bred fælles aftale kan vi forhåbentlig genskabe respekten omkring lærerrollen og dermed være med til at løfte folkeskolen. Med det pres som globaliseringen og behovet for mere og bedre uddannelse stiller Folkeskolen i, er der behov for en fremtidssikring. Reformen af læreruddannelsen er hårdt tiltrængt og det er glædeligt, at den nu er hævet over partipolitisk fnidder.

De væsentligste punkter i aftalen er en styrket faglighed ved færre linjefag, styrket pædagogik og didaktik, styrket praktikforløb og en aldersspecialisering. Derudover er partierne bag aftalen enig om at arbejde for at ingen lærere fremover underviser i fag som de ikke har linjefag eller tilsvarende kompetencer i. Det er en kæmpe opgave som vi håber og forventer, at de nye storkommuner vil være med til at løfte.

Reformen

Der er forskel på at undervise 2. klasse og 9. klasse. Der er forskel på at undervise dansk og matematik. Der er forskel på lærere, der vil undervise på forskellige klassetrin og i forskellige fag. Derfor skal læreruddannelsen tilpasses lærernes og børnenes behov. Vi indfører aldersspecialisering og øger det faglige indhold på linjefagene.

Den enkelte lærer bliver specialiseret i klassetrinene 1.-6. og 4.-9. i fagene dansk og matematik. En lærerstuderende har mulighed for at vælge hele forløbet fra 1.-9., men vil så være specialiseret i det pågældende fag. Fremover skal den lærerstuderende vælge to til tre linjefag. Det sikrer en markant styrkelse af hvert linjefag. Det giver mere tid til faglig fordybelse, pædagogisk overblik og didaktisk forankring i hvert fag.

I dag kan man kun vælge dansk eller matematik, men fremover vil man også kun specialisere sig som naturfagslærer. Man vil nemlig også have mulighed for at vælge natur/teknik eller fysik/kemi. Det gør vi fordi vi ønske at styrke hele den naturvidenskablige dimension.

Derudover er praktikforløbet særdeles vigtigt. Man kan sagtens vide meget, uden man er dygtig til at undervise. Praktikforløbet er derfor på mange måder skærsilden for den enkelte lærerstuderende. Fremover skal det være praktikstedet, der afgør, hvordan en lærerstuderende har klaret sig i praktikken. Ikke seminaret.

Det er en stor reform, men jeg er ikke i tvivl om, at det er en reform, som vil styrke folkeskolen. Skulle det dog vise sig, at der opstår udforudsete problemer, så har vi fra dag ét nedsat en følgegruppe som skal komme med forslag til justeringer. Dermed sikrer vi en dynamisk uddannelse ikke en, som er støbt i beton.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *