Ellen Trane Nørby

Regeringen arbejder målrettet for at få 25.000 flere indvandere i arbejde inden 2010. I Venstre mener vi, at fast arbejde er nøglen til succesfuld integration. I dag er Arbejdsløsheden blandt indvandrere fra tredjeverdenslande for høj til at vi kan tale om en succesfuld integration. Derfor må alle påtage sig et ansvar. Offentlige såvel som private arbejdspladser.

Amternes og Kommunernes Forskningsenhed (AKF) har i en netop afsluttet rapport konkluderet, at introduktionsforløbet, der blev indført i 1999 ikke har virket. Kun 28 % af forløbne er blevet afsluttet med fast beskæftigelse for udlændinge.

Tårnby kommune er tre gange i træk blevet kåret som den mest effektive kommune i udlændingeintegration. Det er derfor frugtbart at følge Tårnbys eksempel. Det udslagsgivende for succesfuld integration i kommunerne er politisk prioritering, hurtige tilbud og private aktivering.

Fra 2001 er det lykkedes regeringen at bringe 15.000 indvandrere i arbejde. Vi har indført en bonus på 30.000 kr. til kommuner, der gennemfører et succesfuldt integrationsforløb. Danskundervisningen er blevet gjort mere fleksibel og aktiveringen blevet rettet med de private tilbud.

Desto mere er det problematisk, at kommunernes og AF opsøgninger af private virksomheder for indvandrere er faldet markant fra 65 % til 48 %. Vi har den laveste arbejdsløshed i over 30 år, vi har direkte mangel på arbejdskraft i flere sektorer, derfor er det helt uacceptabelt at aktiveringsarbejdet ikke styrkes, men svækkes.

Vi bør alle bruge Muhammed-krisen til at øge integrationsarbejdet. Jeg kan derfor kun bakke formanden for Dansk Handel og Service Poul Erik Pedersen op, når han opfordrer danske virksomheder til at ansætte flere indvandrere. Poul Erik Pedersen er direktør for engrosvirksomheden Metro, som har øget indvandrerandelen fra 0 til 20 % på tolv år. Poul Erik Pedersen opfordrer danske virksomheder til at ansætte bare en enkelt medarbejder med indvandrerbaggrund. Når de konstaterer, at det ikke skaber problemer, så ansæt én mere, og én mere, osv.

En undersøgelse fra Institut for Konjunktur-Analyse viser, at kun 1 % har haft problemer i forhold til religion, mens ingen af de 1001 undersøgte virksomheder har haft problemer med tørklæder på muslimske kvinder.

Vi er godt på vej, men må fortsætte det gode arbejde. I øjeblikket arbejder Folketinget på integrationsforliget mellem V, K og DF. Det indebærer bl.a., at unge mellem 18 og 25 får tilbudt uddannelse i stedet for passiv kontanthjælp. Samtlige kontanthjælpsmodtagere over 30 år får genoptaget deres sag og ret til løbende aktiveringstilbud.

Vi har bl.a. skabt en rekordlav arbejdsløshed og gældafvikling i Danmark. Den udvikling er ikke kommet af ingenting, lige som den ikke vil fortsætte af sig selv. Vi fører med sikker hånd Danmark i en fortsat positiv økonomisk udvikling.

Danske børn vokser op i skoler, fritidsordninger og andre dagtilbud. Som samfund har vi et ansvar for, at en barndom og ungdom udfoldet i institutionsrammer får mulighed for at møde kunst og kultur, som engagerer, begejstrer, bevæger og udfordrer. Det er regeringens mål at styrke fagligheden og kundskaben i folkeskolen. Det gælder naturligvis også for de kunstneriske fag. Disse fag udvikler mennesker og færdigheder, som kan bruges både indenfor såvel som udenfor skolen.Børnekulturens Netværk er et samarbejde på sit tredje år under Kulturministeriet, men nu også med Undervisningsministeriet og Familieministeriet. I Venstre ser vi det Børnekulturens Netværk som en mulighed for at alle børn får mulighed for at stifte bekendtskab med alle kulturområder i alle dele af landet. Kultur skal ikke være forbeholdt de få i bestemte dele af landet.

Finn Hedegaard vælger under overskriften “Fogh er nødt til at sige: Javel Pia” at bruge spalteplads på at nedgøre Dansk Folkeparti som et parlamentarisk grundlag for Fogh regeringen.

445.000 mennesker har stemt på Dansk Folkeparti, hvilket gør det til Danmarks tredjestørste parti. Danmarks tredjestørste parti har også en ret til at blive hørt. FH burde overveje, hvor tolerant det egentlig ville være, hvis man konsekvent undgik den tredjestørste politiske gruppe i Folketinget.

FH ser gerne, at Venstre bygger dansk udlændingepolitik på et bredere politisk fundament. Til det er der kun at sige, at vi anser Dansk Folkeparti som en samarbejdspartner, men hvis der er flere, der vil være med til at lave politik, så står ministrenes døre altid åben. Størstedelen af den danske lovgivning bygger også på bredde aftaler. Sådan er det, har det altid været, og sådan bliver det sikkert også ved med at være netop fordi danske regeringer som oftest ikke selv udgør en majoritet.

Problemet er imidlertid, at Socialdemokraterne ikke har en enkelt holdning til dansk udlændingepolitik. Det var derfor Karen Jespersen forlod Folketinget. Det var derfor Anne-Marie Meldgaard opgav sit ordførerskab som integrationsordfører. Man får simpelthen ikke det samme svar, hvis man spørger Henrik Sass Larsen eller Mette Frederiksen, selvom de vel at mærke begge er en del af Socialdemokraternes ledelse.

Når Socialdemokraterne er blevet enige med sig selv og er klar til at tage et politisk ansvar, så skal de blot dukke op for at være med – de er velkomne.

Danmark bløder oven på Muhammed-tegningerne. Ambassader i brand og diplomater på flugt er billedet af et forhold til demokrati og folkestyre, som ligger det danske meget fjernt. Danmark er blevet udsat for en smædekampagne, som kan have skadet vores omdømme uhyrligt, selvom det mere og mere tydeligt kommer frem, at bl.a. imam Ahmad Akkari simpelthen har løjet, så vandet drev af ham.Som Naser Khader (R) meget korrekt har påpeget, kan det være meget svært at se, hvad man egentlig vil i Danmark, hvis danskerne så utvetydigt er nogle vederstyggelige vikinger, der diskriminerer og undertrykker minoritetsgrupper som muslimer. Det kan vel næppe være vejret, som trækker.Vi hører ofte, også før hele tegningeaffæren, at Danmark i udlandet fremstår fremmedfjendsk, og regeringens udlændingepolitik skader Danmarks almene omdømme.

Rune Lund kritiserer under overskriften “Luskepause til botanisering” (4/2) Venstres forslag om at gennemføre de nødvendige reformer af EU-samarbejdet, som blev lanceret af Statsministeren her i Politiken.

Der er aldeles ikke tale om at botanisere i forfatningstraktaten. Venstre støtter fortsat forfatningstraktaten, men vi kan konstatere, at mens vi venter, betaler vi prisen for det. Efter Østudvidelsen har EU behov for et sæt nye spilleregler. Helt banalt forvalter man ikke et samarbejde mellem 25 (måske snart 27) lande som 12. Der er tale om mere end en fordobling af medlemsantallet. Det er helt banalt. Derfor er det kun naturligt, at mens vi sidder og venter på hinanden, at vi gennemfører de reformer, som er bydende nødvendige, men ikke har det mindste med suverænitetsafgivelse at gøre. Der er ikke tale om at afgive suverænitet, men at forvalte den allerede etablerede “fællessuverænitet” anderledes.

Det er meget naturligt, at Rune Lund ønsker at sabotere EU-samarbejdet med sin destruktive politik.Vi er stadig nogle, der husker, hvordan Rune Lund som Enhedslistens EU-ordfører gjorde sig til talsmand for de uendelige mange muligheder, der lå i et Nej til forfatningstraktaten. Det er derfor forbløffende, hvor tavs Rune Lund er blevet, efter forfatningstraktaten desværre faldt til jorden. Så mens vi venter på Rune Lund, kan vi i solidaritet med Østlandene gennemføre de reformer, som er nødvendige i EU.

Troels Lund Poulsen (V) og Ellen Trane Nørby (V), begge medlemmer af Folketinget for Venstre, valgt i henholdsvis Julsmindekredsen og Sønderborgkredsen holdt i dag kl. 11.00 møde med Undervisningsminister Bertel Haarder for at sætte fornyet pres og fokus på behovet for en ny uddannelse som handelsskolerne i Sønderborg og Horsens har søgt om i fællesskab.
 
Det drejer sig om uddannelsen til Serviceøkonom, der er en uddannelse, som på mange områder udfylder det behov som oplevelsesøkonomien og de kulturinstitutioner, herunder f.eks. Danfoss Universe eller Horsens Ny Teater, som i høj grad beskæftiger sig med events, oplevelser og turisme.
 
- Der tales meget om, at vi skal sikre uddannelsestilbud som understøtter den regionale udvikling og matcher de behov som findes, derfor er det helt uforståeligt, at handelsskolerne i Sønderborg og Horsens ikke kan få lov til at udbyde en uddannelse i Serviceøkonomi i fællesskab, når det er tydeligt, at der er stor efterspørgsel i området på folk med netop den uddannelse, udtaler Troels Lund Poulsen og Ellen Trane Nørby.
 
De to V-politikere vil i foråret indbyde interesserede syd- og sønderjyske virksomheder til et dialogmøde, hvor de sammen med lokale virksomheder vil sætte fokus på vigtigheden af at skabe rammerne for en serviceøkonomuddannelse i den sydlige del af Danmark.

Kulturministeriet har bevilget 1,475 mio. kr. til seks projekter i Sønderjyllands Amt. Det drejer sig om 225.000 kr. til Cathrinesminde Teglværk i Broager, 50.000 kr. til ”Vadehavets Kulturelle Triangel” (Ribe, Tønder og Løgumkloster), 250.000 kr. til formidlingsprojektet Duo Modus – ”Mobil Musik”, 500.000 kr. til opera-events i region Sønderjylland-Schleswig, 300.000 kr. til formidlingsprojektet Midtsønderjyllands Museum i Gram, og 150.000 kr. til Sønderjyllands Symforniorkester.

Jeg glæder mig om bevillingen, fordi det altid er positivt, når det anerkendes, at kultur er meget mere og andet end København. Sønderjylland er rig på kulturinitiativer, og vi har en evne i Sønderjylland til at få enderne til at mødes, uden at der altid skal offentlige kroner ind over. Det er enormt positivt, men der er stadig kulturinstitutioner som Sønderjyllands Kunstskole i Sønderborg, som har en meget trang økonomi. Vi skal glæde os over bevillingerne til de seks projekter, men må kæmpe videre for flere projekter.

Under overskriften ”Politiske mål” (10/12) lykkedes det KD’eren Hans Stengaard Jessen at blande KD ind i en diskussion, der ikke har noget med KD at gøre. Emnet var energiafgiften på biobrændsel, som Venstres gruppe i Energiudvalget meget gerne ser fjernet. HSJ mener, at jeg bevidst undgår KD. Det er ikke tilfælde, men KD havde intet med diskussionen at gøre.

Når jeg alligevel tager tråden op, er det, fordi HSJ får skattestoppet galt i halsen. HSJ mener, KD har fundet en løsning, der holder sig indenfor skattestoppet, nemlig at sætte afgiften på ”de tunge roaders på gule plader op”. Det er imponerende, hvordan HSJ kan misforstå et så enkelt begreb som skattestoppet.

Skattestoppet betyder stop for skatter og afgifter. Kritikerne kalder det et meget firkantet princip, men det er netop pointen. Virksomheder og almindelige borgere skal kunne planlægge deres fremtid, hvor de vel at mærke ved, at der ikke kommer nogen stigning i skatter og afgifter under denne regering. Alle borgere har taget skattestoppet til sig, så nu skal HSJ bare forstå det rigtigt.

Løsningen er derfor ikke en afgiftsstigning, men at skabe det økonomiske råderum, der kan tillade en afgiftsfjernelse. Det glæder mig naturligvis, at KD vil være med til at fjerne energiafgiften, men det kan kun blive indenfor skattestoppet.

Gladsaxe Teater er på mange måder som humlebien, der bare ikke burde kunne flyve. En ombygget gymnasieaula fra ‘64 væk fra alt andet end villakvarterene i Erhard Jacobsens gamle kommune.

Gladsaxe blev det grænsebrydende totalteater, et kulturelt fyrtårn i Storkøbenhavn, som tiltrak folk fra nær og fjern. Indtil de også begyndte at lave totalteater inde i byen.

Gladsaxe formåede i de sidste år ikke de store blockbuster forestillinger, selvom tanken ikke ligger teaterdirektør Flemming Enevoldsen fjern. Et teater må også lave publikumsmagneterne for at finansiere de måske mere eksperimenterende forestillinger.

Det glæder mig oprigtigt, at der er opstået et lokalt initiativ omkring Gladsaxe Teater, der vil føre teatret videre i en anden form.

Ledelse er en selvstændig disciplin, også i teaterverdenen. Jeg håber derfor, at erhvervslivet omkring det lokale initiativ ikke blot vil finde de nødvendige ressourcer for at fortsætte, men vil være med til at finde en bæredygtig model for Gladsaxe Teaters fortsatte eksistens.

Det er kommet frem, at danske virksomheder har underskrevet aftaler om at boykotte Israel for at handle med arabiske stater. Ligesom virksomheder ikke må indgå eksklusivaftaler eller kartelaftaler, så bør virksomheder ikke kunne indgå boykotaftaler.

Det er problematisk, fordi boykotter altid skal dikteres på regeringsniveau, ikke på direktionsgangen. Derfor bør Danmark på linje med USA og andre lande forbyde sådanne boykotklausuler. Danmark kan indføre et forbud med det samme uden at stå alene, men vi bør naturligvis samtidigt arbejde på at få vedtaget et sådan forbud på europæisk niveau.