Jagten på EU’s folkelighed

Efter EU topmødets sorte skærm, tekniske sammenbrud, vi sender igen senere, eller hvad det nu var, blev der dømt tænkepause.

Og hvis svaret er tænkepause, så må spørgsmålet have været; hvad blev der er folkeligheden?

titusindekroners svaret i det game er at genetablere kontakten mellem EU og os helt almindelige indbyggere i samarbejdet.

Derfor er jagtsæsonen på EU’s folkelighed er gået ind og geværet er ladet med mulige såvel som umulige ideer.

Men måske nøglen er begravet et helt andet sted?

Margot Wallström, EU-kommissæren for kommunikation, har lanceret ”plan D”. D skulle stå for alt muligt som demokrati, dialog, deltagerdemokrati, ja endda ’digestion’ som i nu skal vi tygge på tingene. Indtil videre har hun mest talt om, at vi skal tale om det på europæiske folkehøjskoler og rundbordssamtaler. Ærligtalt lyder den opskrift lidt for meget som plan D for dødssejler

SFs Villy Søvndal har lanceret sin franskinspirerede ide om en social pagt i EU. Når jeg hører Villy Søvndal, kommer jeg ufrivilligt til at tænke på Saddam Husseins sidste informationsminister, som uden at fortrække en mine kunne præsentere et virkelighedsbillede, som lå milevidt fra realiteter.

Endnu en socialpagt og mere integration som SF og franskmændene ønsker det, er for mig som pianisten på Titanic – sød musik på katastrofekurs.

Plan D – for dødssejler

Jeg har også svært at se, at Margot Wallströms ’D’ kan stå for meget andet end dødssejler, fordi det netop ikke tager udgangspunkt i sagens kerne, men fortsætter på samme katastrofekurs.

Den del af Plan D, der handler om deltagelse og demokrati er meget sød. Det ville da være super skønt, hvis vi alle tog del i vores europæiske demokrati og følte ligeså meget for det som for sønnens og datterens lilleputhold eller bevarelsen af den lokale skole.

Dialog, oplysning og deltagelse er vigtigt. Ingen tvivl om det. Jeg har intet imod at tale sammen. Tale sammen, selvfølgelig skal vi det. Tale sammen på højskoler. Jamen det kan vi da også godt. Det vil da være hyggeligt.

Men ændrer det fundamentalt på det problem som EU står overfor? Nej, desværre ikke. Så ville det jo egentligt være meget enkelt.

Problemet er jo, at EU virker overflødig på almindelige mennesker, fordi det virker irrelevant på almindelige menneskers dagligdag. Det ændrer en håndfuld højskoler ikke på.

EU er i manges bevidsthed desværre et gråt, monster nede i Europa, der på tvært modstanderdansk hedder Bryssel. Et monster, der benytter sig af direktiver og forordninger. Mange glemmer desværre, at vi selv er en del af EU, og at det faktisk netop er EU, der har været med til at skabe den økonomiske vækst som Europa har oplevet. Alene 2 mio. jobs kan føres direkte tilbage til oprettelsen af det indre marked. Men selv det trækker mange bare på skulderne af. Folkeligt er det ikke.

At EU mangler bred folkelig relevans, det er der såmænd intet nyt i, det har vi alle sagt længe. Vi har også forsøgt at imødekomme denne manglende relevans ved at hælde mere i bøtten.

Vi er bare gået galt i byen, når vi tror, kan købe social legitimitet gennem støtteordninger eller ved regulering af dyrevelfærd og fødevarer. Den folkelige opbakning kan ikke påtaget komme kunstigt oppefra.

Hvis EU er et praktisk, økonomisk og politisk samarbejde, skal den folkelig opbakning nok komme af sig selv.

Dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, terrorbekæmpelse, kriminalitetsbekæmpelse, forskning er relevante områder at samarbejde om, men uden et stærkt EU, der er beslutningsdygtigt og har den handlekraft der skal til for at skabe resultater på områderne, så går det galt.

Derfor er det en misforståelse, at vi bare skal blive ved med at hælde rundbordssamtaler og sociale pagter ned i bøtten og tro, at det gør projektet mere folkeligt. Vi skal tværtom eksaminere bøtten og hive de ting ud af den, som distancerer sig fra praktiske løsninger på konkrete problemer. Hive de ting ud, der slører fokus. Og så tilsætte handlekraft.

Fundamentets relevans

Relevansen af EU i borgernes bevidsthed hænger uløseligt sammen med dens konstruktion. Vi har et fundament støbt i landbrugsstøtte og strukturfonde. Der findes en masse gode initiativer og oprydningsarbejde i især i Østeuropa, som absolut er meningsfyldt. Og hvis vi så bare var enige om, at det var en prioritet, så ville det jo være meget fornuftigt. Men vi er ikke enige. For hvis de skal have strukturstøtte i Polen, så vil franskmændene og grækerne have mere i landbrugsstøtte. Og så fortsætter business as usual.

Konstruktionen er som en pyramide, der balancerer på spidsen, ikke holdbart i længden. Vi er blevet ved med at bygge ovenpå, bygge til, invitere flere lande indenfor, udvide, integrere, men vi har aldrig taget fat om roden om lagt et nyt fundament. Derfor vokser problemerne sig kun større.

Et sådant fundament var forfatningstraktaten. Den afløste alle de tidligere traktater, protokoller og tilbygninger og skabte et nyt beslutnignsdygtigt og mere demokratisk fundament for EU. Nuvel, den var ikke perfekt. Kunne vi selv bestemme hver især, så havde den været anderledes. Men netop derfor var forfatningstraktaten det muliges kompromis. Et nyt fundament med en krank skæbne, der nu har efterladt os tilbage i balanceøvelsen med pyramiden på spidsen.

Paradoksalt er udgangspunktet for et bedre og mere demokratisk, beslutningsdygtigt og folkeligt EU desværre tilbage på base zero.

New Europe: Viljen til vækst

Jeg mener, man kan tale om ’New Europe’ og ’Old Europe’. New Europe er landene, der har viljen til vækst og arbejdspladser. I EU drejer det sig i første række om Storbritannien, Irland, Holland, Skandinavien og Østeuropa. Old Europe er med undtagelse af Holland de gamle kernelande i EU. De er med Frankrig i spidsen de lande, som forskræmt forsøger at stemme sig ud af virkeligheden. Arketyperne er franskmænd, der ikke kan forstå, man ikke bæredygtigt kan stemme sig til en 20-timers arbejdsuge.

Jeg siger dette, fordi Old Europe er den linje, EU’s kernelande har stået for. Vi har hele tiden kigget på EU’s kernelande, især det tysk-franske lokomotiv, som svaret på EU’s problemer. New Europe med Storbritannien og Danmark i spidsen er altid blevet betragtet som de bagstræberiske. Her finder man ingen svar på EU’s problemer. Eller gør man?

Er det ikke lige præcis den franske-tyske motor, der har bragt os i suppedasen. Er vi ikke netop blevet betragtet som bagstræberiske, fordi vi er blevet målt ud fra Old Europe’s målestok?

Old Europe’s målestok er ubrugelig, fordi den måler ud fra protektionisme og angst for fremtiden. New Europe måler ud fra frihed, frihandel og det indre marked. Derfor er New Europe’s linje også svaret på den manglende folkelige opbakning: Vi skal tilbage til et praktisk, økonomisk og politisk samarbejde, som løser konkrete problemer. Det betyder, vi skal tilbage til det, som det egentlig drejede sig om. Dét, som mange på tværs af politiske skel har været enige om, var i landets interesse, nemlig det indre marked med sin frie bevægelighed. Vi skal med andre ord back to basics.

Back to basics

Det indre marked er langt fra gennemført. Det kan godt være, det indre marked har skabt over 2 mio. arbejdspladser alene i EU-15 landene, men det kan blive meget bedre. EU’s legitimitet skal findes i at rydde op i butikken, afskaffe støtteordninger, fuldføre det indre marked og gøre Europa til verdens førende vidensøkonomi gennem investeringer i uddannelse og forskning.

Så enkelt mener jeg faktisk, det kan siges. EU skal skabe resultater. Jeg tror, de fleste vil tilslutte sig, at det er en ambitiøs målsætning, men så er det også indirekte sagt, at EU i dag blander sig i for mange ting, og netop derfor ikke kan løfte opgaven.

Det er som regel bedre at lave én ting helt, end to ting halvt. Kun på den måde får EU også sin legitimitet og ’folkelighed’ tilbage.

Men dermed også sagt, at EU er en politisk kampplads, ikke et administrativt system. Og først når vi diskuterer europæisk politik og ikke EU’s vedtægter, så bliver EU relevant.

Jeg er Liberal og netop derfor er mit EU ikke flere sociale pagter. Det er et EU, som et praktisk, økonomisk og politisk samarbejde, der løfter sine opgaver, viser handlekraft og skaber resultater. Det er back to basics – tilbage til drømmen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *