Homann er uambitiøs

Morten Homann (SF) påstår i KD d. 2/4, at forfatningstraktaten ikke er nødvendig for østudvidelsen. MH fremfører, at Nice-traktaten tilpassede EU Østudvidelsen. Intet kunne være længere fra sandheden.

Nice-traktaten var et mønstereksempel på, hvad der sker, når stædige statsledere prioriterer egoistiske interesser over fællesskabet. Chirac insisterede på, at Frankrig var lige så ”stor” som Tyskland i samarbejdet, hvorfor Frankrig skulle have lige så stor stemmevægt som Tyskland, altså begge 29. Spaniens daværende premierminister, Jose Aznar, fik den såkaldte ”Aznar bonus”, hvor Spanien og Polen fik uforholdsmæssig tung vægt, nemlig 27 stemmer. Tyskland har 80 millioner indbyggere, mens Frankrig har 60 millioner indbyggere, og Spanien og Polen ca. 40 millioner indbyggere.

Forfatningstraktaten rydder op i denne forvrængning. Stemmevægtene smides for porten, og nu tælles der i stedet for hoveder i forsamlingen og befolkningstal i landene. Men en tilpasning til Østudvidelsen er mere end institutionelle ændringer. Hvis EU skal kunne imødekomme globaliserings mange udfordringer og klare sig i konkurrencen med f.eks. Kina, så kræver det, at vi samarbejder langt mere i EU. Det kræver, at vi får et mere effektivt samarbejde, hvor der kan træffes flere flertalsbeslutninger, og hvor den dybest set udemokratiske vetoret begrænses til et absolut minimum.

Forfatningstraktaten betyder ligeledes, at EU får en fast formand i stedet for at den nuværende ordning med roterende formandskab, hvor EU skifter formand hvert halve år. Med i dag 25+ medlemslande er der brug for nye spilleregler for samarbejdet. Netop derfor har både medlemslande og på daværende tidspunkt kommende medlemslande været med til at skrive udkastet til den forfatningstraktat, vi skal stemme om den 27. september.

Konventet var en unik demokratisk øvelse, hvor ikke blot politikkerne kom til orde, men også civilsamfundet blev inddraget. Bl.a. blev der afholdt et særligt ungdomskonvent, hvor unge fra hele Europa var med til at sætte dagsordnen for, hvordan EU skal udvikle sig. Resultatet af konventets arbejde er da også en forfatningstraktat, som byder på mange demokratiske forbedringer af det europæiske samarbejde. Forfatningstraktaten betyder ikke, at vi får ”mere EU”, i stedet får vi et mere demokratisk og åbent EU. For fremtiden skal alle beslutninger foretages i fuld offentlighed og samtidig får det folkevalgte Europaparlament indflydelse på langt flere områder, end det har i dag. Det betyder, at Europaparlamentet med forfatningstraktaten i hånden vil kunne forbyde f.eks. dyretransporter. Forfatningstraktaten er et ambitiøst projekt som bl.a. vil sikre at Østudvidelsen forbliver en stor succes.

Forfatningstraktaten sikrer, at EU kan være med til at præge verdens udvikling, og at EU kan klare sig i konkurrencen med resten af verden. Det betyder, at vi kan opretholde vores høje velfærd i Danmark, men også at resten af EU kan opnå velfærdsforbedringer. Derfor betyder et JA til forfatningstraktaten et JA til et mere demokratisk EU og forsat udvikling af velfærden for alle borgere i EU.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *