EU-ordleg: Hvad skal den hedde?

Hvad skal barnet hedde, spekulerer nybagte forældre. Den nye EU forfatningstrakatat har haft mange fødselshjælpere og derfor er navnet mere omdiskuteret. Faktisk så omdiskuteret, at avisspalterne de sidste par måneder har været fyldt med EU-ordlegen, hvad skal barnet hedde – traktat, forfatning, forfatningstraktat, traktat, forfatning, traktat om indførelse af en forfatning, EU-grundlov eller noget helt andet. Men lad os se, om vi kan få rundet farcen af. I det eksisterende traktatgrundlag for EU står der eksempelvis ikke ordet ‘Nicetraktaten’ nogen steder. Til gengæld står Traktat om den Europæiske Union flere steder. Men derfor kalder vi nu alle inkl. alle de som er imod, den stadig for Nicetraktaten. Traktaterne i EU er altid i talesprog blevet navngivet efter den by, hvor de er vedtaget eller ved en sammensætning af ord. Nyskabelsen i denne omgang er, at i stedet for et alt andet lige intetsigende stednavn, sætter man nu ‘traktat’ sammen med ‘forfatning’. Det er mere sigende på fuldstændig samme måde, som ‘Den Europæiske Union-traktaten’ er mere sigende end fx Nicetraktaten. Der er ingen hokuspokus, det er stadig en traktat. ‘Madbog’ findes heller ikke i retskrivningsordbogen, men derfor er det stadig en bog om mad, ikke en mad om bog. Forfatningstraktaten er en traktat om en forfatning, ikke en forfatning om en traktat. Derfor er det kort og godt noget vrøvl at kalde ‘TRAKTATEN om en forfatning for Europa’ for en EU-forfatning. Det er en forfatningstraktat eller en EU-forfatningstraktat. Næste øvelse i legen. Nej, EU er ikke en stat, selv om modstanderne ihærdigt forsøger at tegne billedet af EU som en stat. EU har flag, hymne og præsident, ergo er EU en stat lyder det. Ligesom OL, UEFA , Brøndby Boldklub har et flag, præsident, hymne, så har EU det også. Det bliver de dog ikke mere stat af. EU er ikke en stat af flere grunde. For det første er alle indbyggere i EU ikke lige. De små landes stemme er overrepræsenteret og tæller mere i såvel Europaparlamentet som i rådet. For det andet. Allerede i den første artikel I-1 fremgår det, at EU kun har de kompetencer, medlemsstaterne tildeler den. Hvis EU var en stat, ville det være omvendt; at EU tildelte delstaterne kompetencer. Afsnit III ‘Unionens beføjelser’ (art. I-11 til I-18) beskriver i øvrigt klart, hvilke kompetencer EU er blevet tildelt. Dette kan betragtes som et kompetencekatalog for EU. For det tredje, så indeholder Art. I-60 en klar beskrivelse af udtræden af Unionen. Hvis EU var en stat, ville en sådan artikel ikke være til stede. Det vil svare til, at den danske grundlov beskriver, hvordan et amt træder ud af Danmark. Og så taler hele forfatningstraktatens 448 artikler, 36 protokoller og 50 erklæringer deres eget tydelige sprog. Hvis der var tale om en stat, ville det være meget enklere at forklare, og så ville forfatningstraktaten kunne bæres i inderlommen ligesom fx. den amerikanske forfatning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *