Ellen Trane Nørby

Det nye regeringsgrundlag sætter som mål, at Danmark skal være verdens førende vidensamfund. Fundamentet til at den målsætning kan blive til virkelighed, lægges allerede i folkeskolen. Og fundamentet skal styrkes. Med en af verdens absolut dyreste folkeskoler, er det ikke tilfredsstillende, når PISA-undersøgelserne viser, at hver sjette folkeskoleelev forlader folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder. Det tydeliggør, at der er behov for at styrke fagligheden i folkeskolen. VK Regeringen lægger op til at tage en række redskaber i brug i denne proces. Et af dem er en reform af læreruddannelsen. Lærerne skal enten undervise på de store klassetrin eller de små klassetrin. Pædagogikken skal målrettes og lærerne skal kun undervise i deres linjefag. Når antallet af linjefag samtidig mindskes og den faglige sammenhæng styrkes er målet, at der sker en faglig målretning af den enkelte lærers uddannelse. Det er et skridt af mange i vejen mod en stærk folkeskole, men et absolut nødvendigt skridt, hvis vi skal tage fat om problemets rod.

I valgkampen lovede regeringspartierne, at de vil arbejde for, at Danmark bliver verdens førende vidensamfund. Med regeringsgrundlaget løftet fulgt op. Det helt klare mål er, at investeringerne i forskning og udvikling i 2010 skal udgøre 3 % af BNP. Første spadestik blev allerede taget i sidste valgperiode med dannelsen af højteknologifonden, der i 2012 skal have en grundkapital på 16 mia. kr. Højteknologifondens midler skal udmøntes i samspil mellem det offentlige og det private erhvervsliv, og der skal især satses på områder, hvor erhvervslivet kan få gavn af forskningen. Her i det syddanske betyder det, at vi i regionens universitetsbyer, Esbjerg, Odense, Kolding og Sønderborg skal have skabt mere dynamiske forsningsafdelinger og gennem en specialisering sikre at der bliver tilført forskningsmidler. Forskningsmidlerne skal regionaliseres og ikke ligge og samle støv i det københavnske. Alle danske universiteter skal have en klar og unik forskningsprofil. Kun på den måde kan vi tiltrække de allerbedste forskere til at lede forskningsmiljøerne på de danske universiteter. Samtidig skal langt flere unge tage en forskningsuddannelse, gerne med en erhvervvinkel som der lægges op til ved fordoblingen af antallet af erhvervs PHDere i Danmark. Danmark skal konkurrere på viden, ikke på løn – derfor er satsningen på forskning og udvikling utrolig vigtig i dag og i fremtiden.

Med regeringsgrundlaget “Nye Mål” har regeringen sat ekstra fokus på iværksætteri i Danmark. Vi har bl.a. afsat 200 mio. årligt til skattelettelser for vækst-iværksættere, der formår at få nye virksomheder til at give overskud. Denne satsning på iværksætteri er vigtig, hvis Danmark i fremtiden skal stå stærkt i den globale økonomi. En sund iværksætterkultur en fundamental kilde til flere arbejdspladser og mere vækst i det danske samfund. Helt konkret er målet, at Danmark i 2015 skal være det land, hvor der startes flest vækstvirksomheder hvert år. I dag er Danmark ganske godt med, når det gælder opstart af nye virksomheder, men det er alt for få af disse virksomheder, som ender med at blive succesfulde væksthistorier. Det er her, forslaget om tre års skattelettelse for vækst-iværksættere kommer ind i billedet. Men det er ikke det eneste forslag regeringen barsler med. Ideer om iværksætterakademier og væksthuse, afbureaukratisering samt iværksætteri og innovation som tema i uddannelserne skal også bidrage til at gøre Danmark til verdens iværksættersamfund nummer ét.

Veluddannede, selvstændige, iderige og kreative mennesker. Det er hvad vi skal bygge morgendagens velfærd på. Bedre uddannelse til alle er en forudsætning. Det er regeringens målsætning, at mindst 45% gennemfører en videregående uddannelse i 2010, og mindst 50% i 2015. I dag er tallet 42%. Hurtigere gennem uddannelsen. I dag er gennemsnitsalderen 29 år for færdiguddannede kandidater. Kan vi bringe gennemsnitsalderen ned med bare 1 år, vil det i 2010 betyde 5.000 arbejdspladser alene på den konto. Men i en global verden kan vi ikke have et todelt samfund med en elite, der kan det hele, og en restgruppe som er overladt til sig selv. Det er ikke bare menneskeligt uforsvarligt, men også uden bæredygtigt i et moderne velfærdssamfund. Derfor er det på alle måder problematisk, at mere end hver sjette unge aldrig gennemfører en kompetencegivende uddannelse. En sjettedel forlader folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder. Ikke alle er bogligt indstillet. Mesterlæren styrkes så unge med hænderne på rette sted får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. I en global verden er omstillingsevne et nøgleord. Manuelt arbejde i konkurrence med i Kina og Indien er meningsløst. Vi må forvente, at samlebåndsproduktion og standardløsninger i stigende omfang bliver udfordret af omverdenen. Nogle steder med outsourcing som følge. Danskere, der bliver ramt af globaliseringens sociale slagside, må ikke tabes på gulvet. Voksen- og efteruddannelse vil spille en stadig vigtigere rolle i fremtiden. Her er det vigtigt at forstå, at det er uforsvarligt at vente med efteruddannelse til skaden er sket. Hver enkelt af os har også et personligt ansvar for at sikre opkvalificering. Regeringen har allerede indledt samtaler med arbejdsmarkedets parter og i fællesskab nedsat et udvalg, som inden udgangen af i år skal præsentere forslag til, hvordan vi sikrer livslang opkvalificering og uddannelse til alle.

Den 23. februar skriver Flemming Nielsen (FN) under overskriften “Motorvej er ikke borgernes projekt”, at jeg ikke skal lade mig narre af et håndfuld erhvervsfolk og lokalpolitikere samt vækst-rapporter fra konsulenthuse. Jeg gemmer mig ikke bag konsulentrapporter eller andre politikere. Jeg konstaterer blot, at jeg ikke er alene med mit synspunkt. FN spørger, om jeg tænker på borgernes ønske. Det gør jeg naturligvis. Vækst og udvikling af området er netop i vores interesse som indbyggere. En velfungerende infrastruktur er en vej til vækst. En motorvej drejer sig ikke om at komme 5-10 minutter hurtigere frem. Jeg arbejder målbevidst for en motorvej, fordi jeg ikke kan acceptere, at Sønderborg kobles af udviklingen og væksten i Danmark. Infrastruktur som en motorvej er et meget tungt konkurrenceparameter. Det gælder både i forhold til allerede etablerede virksomheder i området, såvel som i konkurrencen om at tiltrække investeringer udefra. FN spørger, om jeg allerede har lært, hvordan landsdelen skal udvikle sig. Jeg mener ikke, det er noget, man som sådan lærer. En fuldstændig facitliste på udvikling findes næppe. Så ville arbejdet være let. Vækst og regionaludvikling er noget, man har en holdning til, vision for og kommer med konkrete bud på. Infrastruktur er et af mange bud.

Vi lever i en stadig mere åben, international økonomi, hvor vi handler, rejser og lever mere med hinanden. Det har sine klare fordele. Både for det enkelte menneske og for landet, som lever af den vækst, vi skaber ved samhandel med omverdenen. Uden den vil Danmark blive mindre og fattigere. Udfordringen ved en global økonomi er, at konkurrencen skærpes internationalt. Vi hverken kan eller skal konkurrere på løn og arbejdsvilkår – det bliver vi kun fattigere af. Vi skal konkurrere på viden, ideer, omstillingsevne, kvalitet og i det hele taget finde bedre løsninger. Når de andre er billigere, skal vi være bedre. Danmarks vigtigste ressource er mennesker. Veluddannede, selvstændige, kreative og opfindsomme mennesker. Netop derfor har vi fra V og Ks side fremlagt et regeringsgrundlag, som afsætter flere midler til at fremtidssikre det danske samfund. Vi skal satse hårdt på uddannelse i bredden og forskning i dybden. Vi skal forbedre erhvervsvilkårene og føre en aktiv Europapolitik. Det er en grundlæggende forudsætning for et dansk velfærdssamfund i en global økonomi. Vælgerne gav os et fornyet mandat. Nu tager vi fat på udfordringen.

Det nye regeringsgrundlag sætter som mål, at Danmark skal være verdens førende vidensamfund. Fundamentet til at den målsætning kan blive til virkelighed, lægges allerede i folkeskolen. Og fundamentet skal styrkes. Med en af verdens absolut dyreste folkeskoler, er det ikke tilfredsstillende, når PISA-undersøgelserne viser, at hver sjette folkeskoleelev forlader folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder. Det tydeliggør, at der er behov for at styrke fagligheden i folkeskolen. VK Regeringen lægger op til at tage en række redskaber i brug i denne proces. Et af dem er en reform af læreruddannelsen. Lærerne skal enten undervise på de store klassetrin eller de små klassetrin. Pædagogikken skal målrettes og lærerne skal kun undervise i deres linjefag. Når antallet af linjefag samtidig mindskes og den faglige sammenhæng styrkes er målet, at der sker en faglig målretning af den enkelte lærers uddannelse. Det er et skridt af mange i vejen mod en stærk folkeskole, men et absolut nødvendigt skridt, hvis vi skal tage fat om problemets rod.

I valgkampen lovede regeringspartierne, at de vil arbejde for, at Danmark bliver verdens førende vidensamfund. Med regeringsgrundlaget løftet fulgt op. Det helt klare mål er, at investeringerne i forskning og udvikling i 2010 skal udgøre 3 % af BNP. Første spadestik blev allerede taget i sidste valgperiode med dannelsen af højteknologifonden, der i 2012 skal have en grundkapital på 16 mia. kr. Højteknologifondens midler skal udmøntes i samspil mellem det offentlige og det private erhvervsliv, og der skal især satses på områder, hvor erhvervslivet kan få gavn af forskningen. Her i det syddanske betyder det, at vi i regionens universitetsbyer, Esbjerg, Odense, Kolding og Sønderborg skal have skabt mere dynamiske forsningsafdelinger og gennem en specialisering sikre at der bliver tilført forskningsmidler. Forskningsmidlerne skal regionaliseres og ikke ligge og samle støv i det københavnske. Alle danske universiteter skal have en klar og unik forskningsprofil. Kun på den måde kan vi tiltrække de allerbedste forskere til at lede forskningsmiljøerne på de danske universiteter. Samtidig skal langt flere unge tage en forskningsuddannelse, gerne med en erhvervvinkel som der lægges op til ved fordoblingen af antallet af erhvervs PHDere i Danmark. Danmark skal konkurrere på viden, ikke på løn – derfor er satsningen på forskning og udvikling utrolig vigtig i dag og i fremtiden.

Med regeringsgrundlaget “Nye Mål” har regeringen sat ekstra fokus på iværksætteri i Danmark. Vi har bl.a. afsat 200 mio. årligt til skattelettelser for vækst-iværksættere, der formår at få nye virksomheder til at give overskud. Denne satsning på iværksætteri er vigtig, hvis Danmark i fremtiden skal stå stærkt i den globale økonomi. En sund iværksætterkultur en fundamental kilde til flere arbejdspladser og mere vækst i det danske samfund. Helt konkret er målet, at Danmark i 2015 skal være det land, hvor der startes flest vækstvirksomheder hvert år. I dag er Danmark ganske godt med, når det gælder opstart af nye virksomheder, men det er alt for få af disse virksomheder, som ender med at blive succesfulde væksthistorier. Det er her, forslaget om tre års skattelettelse for vækst-iværksættere kommer ind i billedet. Men det er ikke det eneste forslag regeringen barsler med. Ideer om iværksætterakademier og væksthuse, afbureaukratisering samt iværksætteri og innovation som tema i uddannelserne skal også bidrage til at gøre Danmark til verdens iværksættersamfund nummer ét.

Veluddannede, selvstændige, iderige og kreative mennesker. Det er hvad vi skal bygge morgendagens velfærd på. Bedre uddannelse til alle er en forudsætning. Det er regeringens målsætning, at mindst 45% gennemfører en videregående uddannelse i 2010, og mindst 50% i 2015. I dag er tallet 42%. Hurtigere gennem uddannelsen. I dag er gennemsnitsalderen 29 år for færdiguddannede kandidater. Kan vi bringe gennemsnitsalderen ned med bare 1 år, vil det i 2010 betyde 5.000 arbejdspladser alene på den konto. Men i en global verden kan vi ikke have et todelt samfund med en elite, der kan det hele, og en restgruppe som er overladt til sig selv. Det er ikke bare menneskeligt uforsvarligt, men også uden bæredygtigt i et moderne velfærdssamfund. Derfor er det på alle måder problematisk, at mere end hver sjette unge aldrig gennemfører en kompetencegivende uddannelse. En sjettedel forlader folkeskolen uden brugbare læsefærdigheder. Ikke alle er bogligt indstillet. Mesterlæren styrkes så unge med hænderne på rette sted får en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. I en global verden er omstillingsevne et nøgleord. Manuelt arbejde i konkurrence med i Kina og Indien er meningsløst. Vi må forvente, at samlebåndsproduktion og standardløsninger i stigende omfang bliver udfordret af omverdenen. Nogle steder med outsourcing som følge. Danskere, der bliver ramt af globaliseringens sociale slagside, må ikke tabes på gulvet. Voksen- og efteruddannelse vil spille en stadig vigtigere rolle i fremtiden. Her er det vigtigt at forstå, at det er uforsvarligt at vente med efteruddannelse til skaden er sket. Hver enkelt af os har også et personligt ansvar for at sikre opkvalificering. Regeringen har allerede indledt samtaler med arbejdsmarkedets parter og i fællesskab nedsat et udvalg, som inden udgangen af i år skal præsentere forslag til, hvordan vi sikrer livslang opkvalificering og uddannelse til alle.