Ellen Trane Nørby

Archive for januar, 2005

2xfødselsdag med fuld fart over feltet

Hun er i den seneste analyse af professor på Århus Universitet Søren Risbjerg Thomsen og Altingets analytikere blevet spået en plads i Folketinget foran Venstres nuværende MFer Helga Moos. Det får dog ikke Sønderborgkredsens venstrekandidat, Ellen Trane Nørby til at sætte tempoet ned. Intet er afgjort før den sidste stemme er afgivet den 8. februar.

Tirsdag den 1. februar fejrer hun sin 25 års fødselsdag. Det bliver dog ikke en helt almindelig og afslappende fødselsdag. Kandidatens program bugner af indhold. Dagen er også den lokale Venstremand, Erling Lundsgaards fødselsdag. Han er formand for teknik og miljøudvalget i Sønderborg.

Sammen vil de to venstrefolk og fødselarer byde på en politisk snak og en fødselsdags-fastelavnsbolle til de forbipasserende på gågaden i Sønderborg. Her er alle velkomne.

Dagen byder også på et par debatmøder og uddelingsaktioner. Programmet for den 1. februar minder i omfang om de øvrige i valgkampen. Der er fart på og det er få minutter, som bliver spildt.

Ellen Trane Nørbys program for den 1. februar 2005
07.30 – 08.15: Uddelingsaktion Sønderborg Handelsskole
10.00 – 12.00: Debatmøde VUC i Sønderborg
12.15 – 13.00: EUC Sønderborg er vært ved en frokost
13.00 – 15.00: Debatmøde EUC i Sønderborg
15.30 – 16.30: De to venstrefolk og fødselarer Erling Lundsgård, formand for teknik og miljø udvalget i Sønderborg og Ellen Trane Nørby, folketingskandidat for Venstre i Sønderborgkredsen byder på en bid fødselsdagskage og en politisk snak på gågaden i Sønderborg.
16.30 – 17.00: Mødes med Sønderborgsborgmester AP Hansen, som vil overrække en buket blomster og byde på en kop kaffe og snak om valgkampen indtil nu.
18.00 – 19.00: Uddelingsaktion ved Vojens Ishockey stadion
20.00 : Internt Venstremøde og spisning

Share on Facebook No comments

Holdning med Underholdning…

- Musik, politik, en bid brød og lidt trylleri….

Mens mediebilledet kalder på hurtigere flow, amerikansk valgkamp, præsidentvalgstendenser, så fornemmer man, når man står på gader og stræder, at vælgerne allerede er trætte af valgkampen og alle de gyldne løfter. Mange efterspørger en traditionel mulighed for at møde de lokale kandidater til en debat om politik. Her er din mulighed i Sønderborgkredsen….

Mød din LOKALE folketingskandidat på Benniksgård, Rinkenæs den 2. februar kl. 19.30
 - Ellen Trane Nørby, Venstre
 - John Lohff, De Konservative
 - Frode Sørensen, Socialdemokraterne
 - Nicolas Lund-Larsen, Det Radikale Venstre
 - Bjarne Eliasen, Socialistisk Folkeparti
 - Hans Stengaard Jessen, Kristendemokraterne
 - …., Dansk Folkeparti
 - Baltser Andersen, Enhedslisten

Der er gratis adgang til arrangementet. Duo Modus slår tonen an med førsteklasses musik, der bydes på en bid brød og lidt at drikke og Steen Christensen, ordstyreren, der er lokalredaktør på Jyske Vestkysten vil tackle politikerne med hård hånd. Aftenen sluttes med ægte trylleri ved Heinz Saxburger, den verdenskendte lokalt bosatte tryllekunstner.. 

Share on Facebook No comments

Genindfør mesterlæren!

Ellen Trane Nørby, Folketingskandidat for Venstre i Sønderborgkredsen, har taget fat i sin kollega, Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for at foreslå, at vi i Danmark genindfører mesterlæren.

- I erkendelse af, at der i dag er en række unge mennesker, der ikke får en reel kompetencegivende uddannelse er det vigtigt, at vi kommer med et alternativ til arbejdsløshed eller ufaglært arbejde, udtaler Ellen Trane Nørby og fortsætter:

- Jeg møder ofte unge mennesker der enten er skoletrætte eller simpelthen har opgivet at gennemføre et vekselforløb med skoleundervisning og praktik. Her ville en genindføring af mesterlæren være den helt rigtige løsning. Det vil også være en måde at få en lang række unge med en anden etnisk baggrund i arbejde”

Mesterlæren blev afskaffet i Danmark i begyndelsen af 1990erne. Men nu er det på tide, at vi indtænker den traditionelle mesterlære igen.

- Jeg møder også mange håndværksmestre, som er tøvende overfor at tage unge ind i en praktikplads, da de føler, at vedkommende tilbringer alt for lidt tid på arbejdspladsen. Også her ville mesterlæren sikre en helt anden kontinuitet, siger Ellen Trane Nørby

Det økonomiske tilskud til praktikpladser som SR regeringen afskaffede i slutningen af 90erne ser Ellen Trane Nørby, Folketingskandidat for Venstre i Sønderjylland gerne genindført.

- I relation til den verserende diskussion om skolepraktik og praktikpladser er der behov for at vi skaber et økonomisk incitament for virksomhederne til at tage flere elever i praktikpladser. Det er jo paradoksalt, at Socialdemokraterne nu klager over at skolepraktikken afskaffes, når det var dem der afskaffede det økonomiske incitament i slutningen i 90erne og vi siden har set antallet af pladser rasle ned. Kun det seneste år er kurven knækket.

Share on Facebook No comments

Dankortfarcen

50 øre. Det lyder ikke af så meget, men flere bække små… Og mest af alt, så handler det nok om principper. Vi var blevet lovet, at Dankortet ikke ville blive pålagt yderligere forbrugsydelser, men sådan gik det som bekendt ikke. Detailhandlen kunne vælge at bide gebyret i sig, som de gør med internationale betalingskort. Hæve prisen på appelsiner og mælk, så gebyret ville gå ubemærket hen. Men hvad end butikkerne vælger, så vil det være forbrugerne som komme til at betale prisen. Detailhandlen erklæret bankerne krig og søger med 50-øre finten at gøre forbrugerne til deres allierede. De danske forbrugere er blevet taget som gidsler i et opgør mellem bankerne og detailhandlen. Dankortet blev indført for at komme checken til livs. Den målsætning er indfriet, og bankerne lever nu op til deres rygte og indfører endnu et gebyr. Farcen må have sin ende. Dankortet har indfriet sin målsætning og er nu – chip eller ej – forældet. Ikke teknisk forældet, men forældet i sin politiske struktur. Løsningen er en liberalisering af betalingsmidlet, så vi som forbrugere ikke er gidsler mellem Finansrådet og detailhandlen.

Er det liberalt at fordømme andre?

Den 7/1 retter Venstres amtsrådsmedlem Mads Schmidt Eriksen (MSE) kritik mod mig og mine liberale holdninger, såvel som fremturer med at jeg som vestjyde ikke har noget at komme efter i Sønderjylland. Biografreklamerne som MSE kritiserer, består af 4 billeder. Et om Faglighed, fordi folkeskolen ikke er en kravlegård. Et om Udvikling fordi verden er større end Danmark. Behovet for at hjælpe andre er for alvor kommet tæt på med den frygtelige katastrofe i Sydøstasien. Et om Tyrkiet, fordi EU ikke er en religiøs sekt. Og sidst det, som er faldet MSE for brystet. To piger, som kysser hinanden under udsagnet: Frihed, til at være den man er. MSE skriver, at det er et misbrug af begrebet frihed og en fordrejning af liberalismen. For mig at se, ligger der netop i begrebet liberal, at man er tolerant og taler mindretallets sag, hvad enten der er tale om religiøse, seksuelle, etniske, kulturelle eller sproglige mindretal, som vi kender til dem her i Sønderjylland. Rammen for politik handler ikke om hvad du og jeg finder er en moralsk livsførelse. Biskopperne i Danmark vedtog i sidste uge bl.a. at gifte homoseksuelle par. Som liberal bør man arbejde for, at mindretal har samme rettigheder som andre. MSE mener, at Tyrkiets optagelse i EU er en sag, som danskerne går imod. At en Epinion måling lavet af DI viser at 72% af danskerne på lang sigt ser positivt på Tyrkiet som medlem af EU forholder MSE sig ikke til. Desuden vil jeg sige, at man som politiker ikke blindt skal lade sig diktere af den ene og anden meningsmåling, men have mod til selvstændige holdninger. Egentligt ville det klæde MSE, hvis han havde sat sig ind i min politik inden han offentligt fremturede med kritik. Men det er måske for meget at forlange? MSE et meget godt eksempel på den politikertype, som udtaler sig inden de har sat sig ind i en sag. En ærgerlig evne, som desværre er med til at skabe politikerlede hos mange.

Billigere EDB i de nye kommuner

I forbindelse med kommunesammenlægningerne vil mange af de nye kommuner skulle investere i nye EDB systemer. I den forbindelse må det være et krav, at der indhentes tilbud fra flere sider frem for at man i blind tillid til Microsofts MS Officepakke blot vælger den dyre og lette løsning. Videnskabsministeriet har på baggrund af en række pilotprojekter i den offentlige sektor konkluderet, at OpenOffice, der er et åben standard program lever op til de samme krav og funktionalitet som man hidtil har betalt Microsoft i dyre domme for at levere. I miljøministeriet overvejer man i øjeblikket at fortsætte de gode erfaringer med et skifte til Linux, der ligeledes er en billige konkurrent til Microsoft. Når den seneste uafhængige undersøgelse dokumenterer, at den offentlige sektor kan spare cirka 745 mio. kr. alene ved omlægning af office-pakken, så er det på tide at kræve nytænkning. Med strukturreformen vil kommunerne skulle revidere hele deres IT-infrastruktur. Vi bør som skatteydere stille krav om at der spørges til prisen frem for blot at vælge den dyre, men mere kendte model.

Nej tak til stregkodetyrani!

De seneste par dages strejker blandt hjemmeplejen og social og sundhedsmedarbejderne i Aabenraa kommune viser, at det er nødvendigt at sætte mere fokus på ældreområdet. Situationen i dag er ikke acceptabel.

Man er nødt til at tage personalets bekymringer seriøst og sikre, at de ældre får en værdig behandling og at medarbejdernes arbejdsforhold forbedres. Udtaler Ellen Trane Nørby, der er folketingskandidat for Venstre i Sønderborgkredsen.

Det er helt uacceptabelt, når stregkoder bliver et tyrani-instrument, som stresser medarbejderne. Stregkoder er et udmærket planlægningsinstrument i den offentlige sektor, MEN alt med måde. Siger Ellen Trane Nørby og fortsætter:

I Ribe kommune, som ligeledes er en venstrestyret kommune har man skabt en anstændig ældrepleje, hvor fokus er på den enkelte ældres behov. Her bruger man stregkoder som et evalueringsinstrument 14 dage om året, hvor man vurderer hvor længe de enkelte opgaver tager, såvel som hvor lang tid det tager at køre fra fru Jensen til Hr Hansen. Med udgangspunkt i de resultater, man får i løbet af de 14 dage, planlægger man så det kommende år og fordeler ressourcerne. Dermed sikrer man, at medarbejderne og de ældre ikke dagligt skal udsættes for et bureaukratisk stregkodetyrani.

Omfanget af den enkelte ældres plejebehov skal fortsat fastlægges gennem en løbende visitationsproces, hvor fagfolk vurderer, hvor meget hjælp den ældre har behov for. Men i den daglige pleje bør der være tillid til at den enkelte hjemmehjælper i samarbejde med den ældre kan vurdere hvordan tiden bedst anvendes. Det er også i tråd med tanken om frit valg og en ældrepleje, hvor vi sætter den enkelte ældres ønsker og behov i centrum.

Mange siger, at stregkoderne er nødvendige for at sikre frit valg i ældreplejen. Jeg er meget uenig. Det handler udelukkende om hvordan man vælger at udforme sit system. Og kommunerne kunne jo eventuelt skele til Horsens kommune, hvor man lige nu kører et forsøg med et pulje-beløb, som udbetales direkte til den ældre, og hvor han eller hun så selv bestemmer, hvordan pengene skal anvendes til hjemmehjælp og omsorg. Dermed undgår man hele diskussionen om stregkoder. Slutter Ellen Trane Nørby, folketingskandidat for Venstre i Sønderjylland. Hun siger nej tak til stregkodetyrani!

Share on Facebook No comments

Næste side »

Better Tag Cloud