Ellen Trane Nørby

(22/12) skriver Line Barfod (Ø), at Venstre er for de ufejlbarelige. At Venstres menneskesyn baserer sig på et bestemt super-menneske, som ingen kan leve op til. Det forholder sig stik modsat. Som liberale værdsætter vi netop mangfoldigheder i og blandt mennesker. Vi gør os ingen forhåbninger om, at et verdensbillede med mennesker i kasser, som fx kapitalejere og proletarer, er meningsfyldt i et moderne samfund. For Venstre drejer det sig derfor om at skabe nogen fælles rammer, hvor den enkelte har mulighed for at realisere og udfolde sit potentiale som menneske. Kassetænkningen overlader vi til Enhedslisten.

(22/12) skriver Line Barfod (Ø), at Venstre er for de ufejlbarelige. At Venstres menneskesyn baserer sig på et bestemt super-menneske, som ingen kan leve op til. Det forholder sig stik modsat. Som liberale værdsætter vi netop mangfoldigheder i og blandt mennesker. Vi gør os ingen forhåbninger om, at et verdensbillede med mennesker i kasser, som fx kapitalejere og proletarer, er meningsfyldt i et moderne samfund. For Venstre drejer det sig derfor om at skabe nogen fælles rammer, hvor den enkelte har mulighed for at realisere og udfolde sit potentiale som menneske. Kassetænkningen overlader vi til Enhedslisten.

Under overskriften “Fremtiden med S” gav S-hovedbestyrelsesmedlem Anders Kronborg Venstre skylden for næsten alt. Venstre bliver skudt meget i skoene angående ledigheden. Virkeligheden er, at Venstre har håndteret de dårlige verdenskonjunkturer efter den 11. september bedre end de fleste andre lande i verden. Er det glemt, hvordan Tyskland nær var gået i stå og stadig kæmper med at kick-starte økonomien? Er det glemt, hvordan USA har kæmpet med sin økonomi? Til sammenligning har vi mærket meget lidt i Danmark. Regeringen timede sit indgreb flot. Forårspakken har virket og det er gået i den rigtige retning hvad angår ledigheds- og beskæftigelsestal. Så sendt som tirsdag den 7. december fremlagde Akademikernes Centralorganisation deres årlige rapport, som viste, at der er 15% eller 2000 færre ledige nyuddannede akademikere end sidste år. Mange andre af ledighedsstatistikerne viser samme positive tegn. Det er pudsigt at læse om Anders Kronborgs “Fremtiden med S”, for der er absolut intet fremtidsorienteret. Hvad er det S vil? Det eneste Lykketoft hidtil har formået er, at lave kopiprodukter af regeringens udlændinge- og skattepolitik. Hvem ønsker en kopiversion i stedet for originalen? Hvad er det for en fremtid Kronborg taler om?

Under overskriften “Fremtiden med S” gav S-hovedbestyrelsesmedlem Anders Kronborg Venstre skylden for næsten alt. Venstre bliver skudt meget i skoene angående ledigheden. Virkeligheden er, at Venstre har håndteret de dårlige verdenskonjunkturer efter den 11. september bedre end de fleste andre lande i verden. Er det glemt, hvordan Tyskland nær var gået i stå og stadig kæmper med at kick-starte økonomien? Er det glemt, hvordan USA har kæmpet med sin økonomi? Til sammenligning har vi mærket meget lidt i Danmark. Regeringen timede sit indgreb flot. Forårspakken har virket og det er gået i den rigtige retning hvad angår ledigheds- og beskæftigelsestal. Så sendt som tirsdag den 7. december fremlagde Akademikernes Centralorganisation deres årlige rapport, som viste, at der er 15% eller 2000 færre ledige nyuddannede akademikere end sidste år. Mange andre af ledighedsstatistikerne viser samme positive tegn. Det er pudsigt at læse om Anders Kronborgs “Fremtiden med S”, for der er absolut intet fremtidsorienteret. Hvad er det S vil? Det eneste Lykketoft hidtil har formået er, at lave kopiprodukter af regeringens udlændinge- og skattepolitik. Hvem ønsker en kopiversion i stedet for originalen? Hvad er det for en fremtid Kronborg taler om?

27/11 anbefaler Johs. Schneider et nej til forfatningstraktaten, fordi Ministerrådet har vedtaget en politik for dyrevelfærd, som viser skellet mellem nord og syd i Europa. Hvorfor undlod lande som Sverige, Tyskland og Belgien at stemme? Fordi den vedtagne lovgivning faktisk er en forbedring, men i så ringe omfang, at de ikke vil stemme for den. Det er enormt kedeligt, at vi ikke nåede længere for dyrevelfærden i denne omgang, men at kæde det sammen med forfatningstraktaten er misforstået. Forfatningstraktaten sætter direkte dyrevelfærd som en værdi for EU. Med “tager Unionen og medlemsstaterne fuldt hensyn til velfærden for dyr som følende væsener” har EU et værdigrundlag til at modsætte sig sær nationale interesser. Og hvis 1 mio. borgere stadig er utilfredse, kan de med forfatningstraktaten og deres underskrifter få Kommissionen til at kigge på sagen igen. Dette er klare forbedringer i forhold til i dag, og man bør tværtom stemme ja til forfatningstraktaten, hvis man ønsker forbedret dyrevelfærd i Europa. Forfatningstraktaten handler om rammerne for beslutningerne ikke selve indholdet.

Henrik Nielsen, folketingskandidat (S) skriver i JV den 9/12, at Venstres forslag om at indføre flere løbende tests i folkeskolen er galskab. Men hvor er galskaben i at arbejde for at det faglige niveau i folkeskolen styrkes? Den netop udsendte OECD undersøgelse PISA har vist, at hver sjette elev som forlader den danske folkeskole ikke har brugbare læsefærdigheder og endnu flere klarer sig dårligt i matematik og naturfag. Det er især mange børn fra de mindre ressourcestærke hjem som bliver taberne i den danske folkeskole. Danske elever er de fagligt absolut ringest funderede land i Norden. I Læsning bliver det til en 19. plads, i matematik en 15. plads og i naturfag er vi helt nede på en 31. plads. Forskere og personer med et langt og dybdegående kendskab og arbejde i den danske folkeskole siger, at det er disciplinen det er galt med. Den blødsødne socialdemokratiske politik, som blev indført, da Ritt Bjerregaard var undervisningsminister, har skadet. Det socialdemokratiske mantra – Vi skal alle være lige dårlige og test er noget som presser eleverne – har fejlet. Sprogscreening, tests, trin- og slutmål, samt større inddragelse af forældrene, er netop med til at give et retvisende billede af elevernes stærke og svage sider. Gennem denne form for løbende evaluering kan man fra skolernes side sætte ind mod læsevanskeligheder og andet inden det udvikler sig til store problemer for den enkelte elev. Henrik Nielsen og Socialdemokraterne tager skoleeleverne som gidsler i deres ideologiske galskabsspil for galleriet. Fra Venstres side ønsker vi ikke, at børn fra ressourcesvage familier får dårligere forudsætninger i skolen og tabes i systemet. I Venstre ønsker vi ikke at hver sjette som forlader folkeskolen står uden brugbare læseevner. Vi ønsker en faglig stærk folkeskole, som giver alle elever viden og redskaber og dermed en mulighed for at gøre og arbejde med det de ønsker.

Den 30/11 indstillede Europa-Parlamentets udenrigsudvalg Tyrkiet til optagelsesforhandlinger med EU. Både EP og Det Europæiske Råd tager stilling til Tyrkiets udvikling i retning af et medlemskab senere på måneden. Der er blevet sagt og skrevet meget om Tyrkiets optagelse i EU, men Tyrkiet fortjener en ærlig chance for optagelse som andre lande har fået det. Det Europæiske Råd vil 17/12 give grønt lys til Rumæniens optagelse i 2007. Efter fem års forhandlinger med Rumænien er der bred enighed om, at optagelsesbetingelser bliver mere omfattende i fremtiden. Det vil både Kroatien og Tyrkiet mærke. Landene skal ikke bare optage hele EU’s regelsæt og gennemføre politiske reformer, der skal praktiske resultater til. Tyrkiet har gennemført en lang række reformer og senest tyder det på, at de er indstillet på at anerkende den græske del af Cypern. Tyrkiet er ikke klar til EU-medlemskab i dag. Det er der bred enighed om. Men Tyrkiet har udvist stor vilje til medlemskab. EU er ikke en religiøs sekt, og hvis det lykkes dem at fjerne alle hindringer, skal Tyrkiet selvfølgelig optages.

27/11 anbefaler Johs. Schneider et nej til forfatningstraktaten, fordi Ministerrådet har vedtaget en politik for dyrevelfærd, som viser skellet mellem nord og syd i Europa. Hvorfor undlod lande som Sverige, Tyskland og Belgien at stemme? Fordi den vedtagne lovgivning faktisk er en forbedring, men i så ringe omfang, at de ikke vil stemme for den. Det er enormt kedeligt, at vi ikke nåede længere for dyrevelfærden i denne omgang, men at kæde det sammen med forfatningstraktaten er misforstået. Forfatningstraktaten sætter direkte dyrevelfærd som en værdi for EU. Med “tager Unionen og medlemsstaterne fuldt hensyn til velfærden for dyr som følende væsener” har EU et værdigrundlag til at modsætte sig sær nationale interesser. Og hvis 1 mio. borgere stadig er utilfredse, kan de med forfatningstraktaten og deres underskrifter få Kommissionen til at kigge på sagen igen. Dette er klare forbedringer i forhold til i dag, og man bør tværtom stemme ja til forfatningstraktaten, hvis man ønsker forbedret dyrevelfærd i Europa. Forfatningstraktaten handler om rammerne for beslutningerne ikke selve indholdet.