Ellen Trane Nørby

Forleden kunne man få morgenkaffen galt i halsen ved at læse VU’s politiske udvalgsformand Lotte Noers forslag om at fjerne stemmeretten for mennesker på overførselsindkomst. Det er en politik, som vil bombe os tilbage til før det repræsentative demokrati. Kvinder, stavnsbønder og andre havde ikke en chance for at komme ovenpå, fordi de politiske rammer var bestemt til ikke bare at favorisere de stemmeberettigede, men diskriminere dem uden. Overførselsindkomst i alle sine former skal fungere som en social trampolin. Det skal tillade mennesker en eksistens til at komme ovenpå, men at koble det på manglende demokratisk indflydelse er i bedste fald en misforståelse.

Da Microsofts grundlægger Bill Gates var i København den 16/11, havde han en tidlig julegave med til IT-Universitetet. Microsoft åbner et særligt laboratorium på ITU. Det sker i forlængelse af en hensigtserklæring om, at ITU nu hører til de universiteter, der har IT-gigantens særlige bevågenhed i verden. MS og ITU kender hinanden i forvejen. De er knyttet sammen med det såkaldte NEXT-forskningsprojekt. Tidligere har Handelshøjskolen i København lavet en aftale med IBM om en pose penge for at få et auditorium opkaldt efter sig og lån af henholdsvis professorer og gigantens eksperter til foredrag. KMD har lavet en lignende aftale med ITU. Ved Aarhus Universitet har man Alexandria-bygningen, hvor forskningsresultater munder ud i erhvervsprodukter. Vi kan selvfølgelig altid håbe, Bill Gates vælger at kigge forbi Syddansk Universitet næste gang, men en mere bæredygtig tilgang vil være at lære af disse progressive universiteter. Kun ved et tæt samspil mellem erhvervsliv og universiteter når vi fra forskning til faktura i tide.

Da Microsofts grundlægger Bill Gates var i København den 16/11, havde han en tidlig julegave med til IT-Universitetet. Microsoft åbner et særligt laboratorium på ITU. Det sker i forlængelse af en hensigtserklæring om, at ITU nu hører til de universiteter, der har IT-gigantens særlige bevågenhed i verden. MS og ITU kender hinanden i forvejen. De er knyttet sammen med det såkaldte NEXT-forskningsprojekt. Tidligere har Handelshøjskolen i København lavet en aftale med IBM om en pose penge for at få et auditorium opkaldt efter sig og lån af henholdsvis professorer og gigantens eksperter til foredrag. KMD har lavet en lignende aftale med ITU. Ved Aarhus Universitet har man Alexandria-bygningen, hvor forskningsresultater munder ud i erhvervsprodukter. Vi kan selvfølgelig altid håbe, Bill Gates vælger at kigge forbi Syddansk Universitet næste gang, men en mere bæredygtig tilgang vil være at lære af disse progressive universiteter. Kun ved et tæt samspil mellem erhvervsliv og universiteter når vi fra forskning til faktura i tide.

Mange har stillet spørgsmål ved nødvendigheden af et nyt universitet i Sønderborg. Svaret er, hvilken rolle ønsker vi, at Sønderjylland skal spille fremover? Jeg mener klart, at visionen må være, at vi får oprettet et universitet, som på udvalgte områder er bedst i Danmark og Verden. Et universitet som kan tiltrække danske såvel som udenlandske studerende. Det kræver en målrettet satsning. Se bare på universitetet i Ålborg. For få år siden var det småt med studerende, i dag markerer universitetet sig i verdenseliten, når det drejer sig om nanoteknologi. Men positiv udvikling kommer ikke af sig selv. Hvis investeringen skal bære frugt skal visionen bæres op af undervisningskræfter, virksomheder, politikere og ildsjæle i området. Danfoss har allerede spillet en rolle i forbindelse med investeringen, men der skal mere til. I en global konkurrence, kan vi ikke konkurrere med Kina på løn og dårligt arbejdsmiljø, hvis vi ønsker at bevare vores velfærdssamfund. Vi skal konkurrere på kvalitet, kreativitet og omstillingsevne, som kun kan komme af højkvalificeret arbejdskraft. Universitetet i Sønderborg er simpelthen en forudsætning for et erhvervsliv i vækst til gavn for os alle.

Mange har stillet spørgsmål ved nødvendigheden af et nyt universitet i Sønderborg. Svaret er, hvilken rolle ønsker vi, at Sønderjylland skal spille fremover? Jeg mener klart, at visionen må være, at vi får oprettet et universitet, som på udvalgte områder er bedst i Danmark og Verden. Et universitet som kan tiltrække danske såvel som udenlandske studerende. Det kræver en målrettet satsning. Se bare på universitetet i Ålborg. For få år siden var det småt med studerende, i dag markerer universitetet sig i verdenseliten, når det drejer sig om nanoteknologi. Men positiv udvikling kommer ikke af sig selv. Hvis investeringen skal bære frugt skal visionen bæres op af undervisningskræfter, virksomheder, politikere og ildsjæle i området. Danfoss har allerede spillet en rolle i forbindelse med investeringen, men der skal mere til. I en global konkurrence, kan vi ikke konkurrere med Kina på løn og dårligt arbejdsmiljø, hvis vi ønsker at bevare vores velfærdssamfund. Vi skal konkurrere på kvalitet, kreativitet og omstillingsevne, som kun kan komme af højkvalificeret arbejdskraft. Universitetet i Sønderborg er simpelthen en forudsætning for et erhvervsliv i vækst til gavn for os alle.

Jeg overværede det amerikanske præsidentvalg på tæt hold i Washington. Det delte USA er tydelig for enhver. Det er lykkedes republikanerne at tage demokraternes gamle slogan om “It’s the economy, stupid” og vende den til “It’s the moral, stupid”. I 11 stater lykkedes det republikanerne både at få homo-vielser på stemmesedlen og vinde. Det er tankevækkende, når Europa-Parlamentet afviste at godkende Barosso-Kommissionen, netop fordi den foreslåede retskommissær Rocco Buttiglione havde et anstrengt forhold til homoseksuelle og kvinders rettigheder. Buttiglione har nu stiftet en kristen bevægelse til katolikker mod “krybende antikatolsk diktatur”. Buttigliones tese er grundlæggende forkert. Buttiglione blev ikke afvist, fordi han var kristen, men fordi han repræsenterede et autoritativt menneskesyn, som MEP’erne fandt, han ikke kunne skelne fra jobbet som retskommissær, hvor en af hans fornemmeste opgaver er at beskytte mindretal. For tilhængere af den sekulære stat er det bydende nødvendigt at deltage i debatten. Bush vandt kulturkampen, fordi demokraterne i for vid udstrækning overlod podiet til det kristne højre. I Europa er det ikke god latin at blande politik og religion sammen, men derfor skal vi turde tage værdidebatten i stedet for stiltiende at stemme de reaktionære kristne ned under gulvbrædderne. Diskussionen findes også i Danmark, hvor reaktionære kristne er imod fri abort, homovielser og kvindelige præster. Man skal grundlæggende spørge sig selv, hvad er det for et samfund, vi får, hvis de reaktionære får magt, som de har agt. Svaret er et samfund, hvor tolerance er noget, man skal kigge i vejviseren efter.

Jeg overværede det amerikanske præsidentvalg på tæt hold i Washington. Det delte USA er tydelig for enhver. I 11 stater lykkedes det republikanerne at få homo-vielser bandlyst. Det er tankevækkende, når Europa-Parlamentet samtidigt afviste at godkende Kommissionen, netop fordi den foreslåede retskommissær Buttiglione havde et anstrengt forhold til homoseksuelle og kvinders rettigheder. Bush vandt kulturkampen, fordi demokraterne overlod podiet til det kristne højre. Vi må ikke begå samme fejl. Buttiglione blev ikke afvist, fordi han var kristen, men fordi han repræsenterede et autoritativt menneskesyn. Et menneskesyn som medlemmerne af Eurppa-Parlamentet ikke mente, at han kunne skelne fra jobbet som retskommissær, hvor en af hans opgaver er at beskytte mindretal. Vi skal turde tage debatten i stedet for stiltiende at stemme de reaktionære kristne ned under gulvbrædderne. Diskussionen den findes også i Danmark. Reaktionære kristne er imod fri abort, homovielser og kvindelige præster. Og man bør grundlæggende spørge sig selv, hvad er det for et samfund, vi får, hvis de får magt, som de har agt. Svaret er et samfund, hvor tolerance er noget, man skal kigge i vejviseren efter.

I JydskeVestkysten den 10/11 spurgte Steen Asmussen under overskriften “Nyt universitet \u2013 til hvad?”, hvorfor vi skal bruge så mange penge på det nye universitet, når medarbejdere fyres, linjer nedlægges og studerende ikke kommer. Svaret er, at vi er nødt til at tænke mere ud i fremtiden end det korte perspektiv. Vi skal overveje, hvilken rolle vi ønsker, ar Sønderjylland og Sønderborg skal spille fremover. Og her må visionen helt klart være, at vi får oprettet et universitet, som på udvalgte områder er bedst i Danmark og Verden. Et universitet som kan tiltrække danske såvel som udenlandske studerende. Det kræver en målrettet satsning. Se bare på universitetet i Ålborg, for få år siden var det småt med studerende i dag markerer universitetet sig i verdenseliten, når det drejer sig om nanoteknologi. Blot fordi der i disse år er mangel på studerende må vi ikke give op. Sønderborg området er et yderst attraktivt hvad enten det handler om billige boligmuligheder, job eller naturoplevelser. Det nye universitet er en fremtidsinvestering. Men Steen Asmussen stiller et relevant spørgsmål, for en positiv udvikling kommer ikke af sig selv. Hvis investeringen skal bære frugt skal visionen bæres op af undervisningskræfter, virksomheder, politikere og ildsjæle i området. Danfoss har allerede spillet en rolle i forbindelse med investeringen, men der skal mere til. Hvis vi skal have noget at leve af om 10 år, så er et højtkvalificeret rekrutteringsgrundlag for erhvervslivet en nødvendighed. I en global konkurrence, kan vi ikke konkurrere med Kina på løn og dårligt arbejdsmiljø, hvis vi ønsker at bevare vores velfærdssamfund. Vi skal konkurrere på kvalitet, kreativitet og omstillingsevne, som kun kan komme af højkvalificeret arbejdskraft. Vi kan ikke fastholde, udbygge og tiltrække et højkvalificeret rekrutteringsgrundlag for erhvervslivet ud af ingenting. Universitetet i Sønderborg er simpelthen en forudsætning for et sønderjysk erhvervsliv i vækst til gavn for os alle. Derfor er universitetet en satsning på fremtiden.

I JydskeVestkysten 10. november spurgte Steen Asmussen under overskriften “Nyt universitet – til hvad?”, hvorfor vi skal bruge så mange penge på det nye universitet, når medarbejdere fyres, linjer nedlægges, og studerende ikke kommer. Svaret er, at vi er nødt til at satse på fremtiden. Vi skal overveje, hvilken rolle vi ønsker, at Sønderjylland og Sønderborg skal spille fremover. Her må visionen helt klart være, at vi får oprettet et universitet, som på udvalgte områder er bedst i Danmark og verden. Et universitet, som kan tiltrække danske såvel som udenlandske studerende. Det kræver en målrettet satsning. Se bare på universitetet i Aalborg, for få år siden var det småt med studerende, i dag markerer universitetet sig i verdenseliten, når det drejer sig om nanoteknologi. Blot fordi der i disse år er mangel på studerende, må vi ikke give op. Sønderborg-området er et yderst attraktivt område, hvad enten det handler om billige boligmuligheder, job eller naturoplevelser. Det nye universitet er en fremtidsinvestering. Men Steen Asmussen stiller et relevant spørgsmål, for en positiv udvikling kommer ikke af sig selv. Hvis investeringen skal bære frugt, skal visionen bæres op af undervisningskræfter, virksomheder, politikere og ildsjæle i området. Danfoss har allerede spillet en rolle i forbindelse med investeringen, men der skal mere til.

I JydskeVestkysten den 10/11 spurgte Steen Asmussen under overskriften “Nyt universitet u2013 til hvad?”, hvorfor vi skal bruge så mange penge på det nye universitet, når medarbejdere fyres, linjer nedlægges og studerende ikke kommer. Svaret er, at vi er nødt til at tænke mere ud i fremtiden end det korte perspektiv. Vi skal overveje, hvilken rolle vi ønsker, ar Sønderjylland og Sønderborg skal spille fremover. Og her må visionen helt klart være, at vi får oprettet et universitet, som på udvalgte områder er bedst i Danmark og Verden. Et universitet som kan tiltrække danske såvel som udenlandske studerende. Det kræver en målrettet satsning. Se bare på universitetet i Ålborg, for få år siden var det småt med studerende i dag markerer universitetet sig i verdenseliten, når det drejer sig om nanoteknologi. Blot fordi der i disse år er mangel på studerende må vi ikke give op. Sønderborg området er et yderst attraktivt hvad enten det handler om billige boligmuligheder, job eller naturoplevelser. Det nye universitet er en fremtidsinvestering. Men Steen Asmussen stiller et relevant spørgsmål, for en positiv udvikling kommer ikke af sig selv. Hvis investeringen skal bære frugt skal visionen bæres op af undervisningskræfter, virksomheder, politikere og ildsjæle i området. Danfoss har allerede spillet en rolle i forbindelse med investeringen, men der skal mere til. Hvis vi skal have noget at leve af om 10 år, så er et højtkvalificeret rekrutteringsgrundlag for erhvervslivet en nødvendighed. I en global konkurrence, kan vi ikke konkurrere med Kina på løn og dårligt arbejdsmiljø, hvis vi ønsker at bevare vores velfærdssamfund. Vi skal konkurrere på kvalitet, kreativitet og omstillingsevne, som kun kan komme af højkvalificeret arbejdskraft. Vi kan ikke fastholde, udbygge og tiltrække et højkvalificeret rekrutteringsgrundlag for erhvervslivet ud af ingenting. Universitetet i Sønderborg er simpelthen en forudsætning for et sønderjysk erhvervsliv i vækst til gavn for os alle. Derfor er universitetet en satsning på fremtiden.