Ellen Trane Nørby

I JydskeVestkysten den 10/11 kunne man under overskriften “Valgkampagne med glitter og glimmer” læse, hvordan Socialdemokraternes næstformand i Esbjerg Karen Maria Krog Madsen (KMKM) forsøger sig med amerikansk-inspireret’negative campaign’, en smædekampagne mod Venstre. KMKM mistænkeliggør et harmløst billede til en valgbrochure. Venstre skulle have svært ved at engagere humaniorastuderende påstår KMKM. Jeg er som specialestuderende på kunsthistorie, liberal og engaret medlem af Venstre vel et godt bevis på det modsatte. KMKM påstår i sit indlæg, at Venstre er som et dårligt vaskepulver. Et vaskepulver som snart bør kasseres. Hun siger, at vi nu har prøvet Venstre-varen i nogen år, og den holder ikke vand. Men hvad er det, der ikke holder vand? Er det skattestoppet, som har virket fra dag 1 (nu 1080 dage)? Er det 24-årsreglen? Sandheden er, at i Venstre holder vi, hvad vi lover. Men hvad får vi, hvis vi stemmer på S? Da vi præsenterede skattestoppet, hylede de socialdemokratiske grædekoner, at de var imod. Nu præsenterer de, hvad de selv tror er et kopiprodukt, et såkaldt “skatteloft”. Det indeholder mange Lykketoft-krumspring, men man kan nøjes med at spørge Socialdemokraterne, om pinsepakken ville kunne gennemføres med dette “skatteloft”. Det ville det, og det er vel ikke længere siden, at vi stadig kan huske, hvor ondt det gjorde. Da vi præsenterede 24-årsreglen, hylede socialdemokraterne igen. De var imod. Nu klæber de sig til Bertel Haarder i en grad, så selv en kærlig mand som Bertel synes, det kan blive for meget. Lykketoft insisterer nu på, at 24-årsreglen består uanset regeringsskifte eller ej. Det kan være lidt svært at holde styr på, hvad Marianne Jelved mener om den sag. Vi er i en lige uge, så hun er vidst enig i øjeblikket. Men kan Socialdemokraterne holde, hvad de lover? Vi kan jo prøve at spørge Karen Jespersen.

Henrik Nielsen, folketingskandidat (S) skriver i JV den 9/12, at Venstres forslag om at indføre flere løbende tests i folkeskolen er galskab. Men hvor er galskaben i at arbejde for at det faglige niveau i folkeskolen styrkes? Den netop udsendte OECD undersøgelse PISA har vist, at hver sjette elev som forlader den danske folkeskole ikke har brugbare læsefærdigheder og endnu flere klarer sig dårligt i matematik og naturfag. Det er især mange børn fra de mindre ressourcestærke hjem som bliver taberne i den danske folkeskole. Danske elever er de fagligt absolut ringest funderede land i Norden. I Læsning bliver det til en 19. plads, i matematik en 15. plads og i naturfag er vi helt nede på en 31. plads. Forskere og personer med et langt og dybdegående kendskab og arbejde i den danske folkeskole siger, at det er disciplinen det er galt med. Den blødsødne socialdemokratiske politik, som blev indført, da Ritt Bjerregaard var undervisningsminister, har skadet. Det socialdemokratiske mantra – Vi skal alle være lige dårlige og test er noget som presser eleverne – har fejlet. Sprogscreening, tests, trin- og slutmål, samt større inddragelse af forældrene, er netop med til at give et retvisende billede af elevernes stærke og svage sider. Gennem denne form for løbende evaluering kan man fra skolernes side sætte ind mod læsevanskeligheder og andet inden det udvikler sig til store problemer for den enkelte elev. Henrik Nielsen og Socialdemokraterne tager skoleeleverne som gidsler i deres ideologiske galskabsspil for galleriet. Fra Venstres side ønsker vi ikke, at børn fra ressourcesvage familier får dårligere forudsætninger i skolen og tabes i systemet. I Venstre ønsker vi ikke at hver sjette som forlader folkeskolen står uden brugbare læseevner. Vi ønsker en faglig stærk folkeskole, som giver alle elever viden og redskaber og dermed en mulighed for at gøre og arbejde med det de ønsker.