Hver måned drager 3000 mennesker frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg. Dét er Europa-Parlamentet, der er på farten. Parlamentet er det eneste af sin slags i verden, der ikke har et fast sæde. Det svækker parlamentarikernes indflydelse. Under opholdene i Strasbourg lever de en ydmyg tilværelse uden for medierne søgelys. Bruxelles-journalisterne har ganske enkelt ikke tid og ressourcer til at følge med til Strasbourg.

Er interessen begrænset, så er udgifterne det til gengæld ikke. Prisen for at opretholde et ekstra sæde i Strasbourg beløber sig til mere end 1,26 mia. kroner årligt. Penge der skal betales af de europæiske skatteydere. De fleste parlamentarikere anser rejsecirkuset for at være spild af tid og penge og for at latterliggøre institutionen.

At sløjfe sædet i Strasbourg vil måske såre de franske følelser, men det er det er der ikke noget at gøre ved. Vi må følge til den sunde fornuft i denne sag. At rette op på det unødige rejseri kræver en traktatændring. Den ændring vil jeg arbejde for, hvis jeg bliver valgt. Målet er et stærk Europa-Parlamentet med ét fast sæde – i Bruxelles.

Hver måned drager 3000 mennesker frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg. Dét er Europa-Parlamentet, der er på farten. Parlamentet er det eneste af sin slags i verden, der ikke har et fast sæde. Det svækker parlamentarikernes indflydelse. Under opholdene i Strasbourg lever de en ydmyg tilværelse uden for medierne søgelys. Bruxelles-journalisterne har ganske enkelt ikke tid og ressourcer til at følge med til Strasbourg.

Er interessen begrænset, så er udgifterne det til gengæld ikke. Prisen for at opretholde et ekstra sæde i Strasbourg beløber sig til mere end 1,26 mia. kroner årligt. Penge der skal betales af de europæiske skatteydere. De fleste parlamentarikere anser rejsecirkuset for at være spild af tid og penge og for at latterliggøre institutionen.

At sløjfe sædet i Strasbourg vil måske såre de franske følelser, men det er det er der ikke noget at gøre ved. Vi må følge til den sunde fornuft i denne sag. At rette op på det unødige rejseri kræver en traktatændring. Den ændring vil jeg arbejde for, hvis jeg bliver valgt. Målet er et stærk Europa-Parlamentet med ét fast sæde – i Bruxelles.

Svar til S-kandidat Dan Jørgensens indlæg i JP Århus fredag: Liberale laver landbrugsreformer.

Det er Venstre, der har ført an i Danmarks kamp for reformer af EU\u2019s landbrugsstøtte. Venstre har presset på for landbrugsreformer, frihandelog markedsøkonomi i EU i årevis – og vi gennemfører det.

Derfor klinger det hult, når S-kandidat Dan Jørgensen i JP Århus 29.5. gentager de angreb på Venstre, som han også frematte under vores duel på Cafe Kindrødt i Århus tidligere i maj.

Det var daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) og landbrugsminister Laurits Tørnæs (V), der i 1990 lagde dansk politik om fra at være fokuseret på at indkassere maksimal landbrugsstøtte til markedsøkonomi. Og det var det danske EU-formandskab i 2002 og den nuværende fødevareminister, Mariann Fischer Boel (V), der stodder til den første store landbrugsreform i EU i 2003.

Der skete derimod uendelig lidt i de ni år, hvor Dan Jørgensens partifæller, Poul Nyrup Rasmussen (S) og Henrik Dam Kristensen (S), sad som henholdvis statsminister og fødevareminister og tegnede Danmark i EU.

Og det er ikke så mærkeligt. Socialdemokratiet går nu som før ind for at styre, begrænse og kontrollere markedsøkonomien, frihandelen og dermed forbrugernes frie valg. Det er Socialdemokratiets historiske mission – og det er også det bærende i partiets EU-program. I modsætning til Venstre.

Europas liberale fortsætter vores globale kamp for mindre landbrugsstøtte, mere frihandel og mere markedsøkonomi. Og vi begrænser os i modsætning til socialdemokraterne ikke til valgkampretorik – vi gennemfører det, vi siger.

Hvis det europæiske samarbejde var en privat virksomhed, ville den have visse afsætningsvanskeligheder for tiden. EU er bestemt ikke et dårligt produkt. Men en fornuftig drift kræver konkurrence, åbenhed og vidensdeling medarbejderne imellem. Som europæere deler vi en række fælles mål. Vi ønsker velstand, udvikling og velfærd. De mål kan vi kun nå, hvis vi udvikler vores arbejdsstyrke – akkurat som i en privat virksomhed.

Min vision er et europæisk samarbejde, hvor vi lærer af hinanden og bruger hinanden så godt, som vi kan. Hvor vi udveksler erfaringer og bliver klogere. Hvor vi yder vores bedste, fordi vi ikke vil stå tilbage for de andre. Det kræver en slagkraftig satsning på vidensfronten. EU skal investere dobbelt så meget i forskning, som vi gør i dag. EU skal danne rammen om et indre marked for uddannelse. Vi skal have afskaffet bureaukratiet og de praktiske barrierer, der gør det sværere at drage nytte af hinandens erfaringer. Der er i forvejen mere end nok, der forhindrer arbejdskraftens frie bevægelighed.

Men satsningen på uddannelse og forskning gør det ikke alene. Vi skal også blive bedre til at udnytte de fordele, der følger med et moderne IT-samfund. En digital kontakt mellem de offentlige myndigheder og borgerne vil medføre lavere administrationsudgifter, også i virksomhederne. Og det gør det lettere for den enkelte borger at komme i kontakt med Bruxelles.

Der er grund til at være optimistisk, for EU er på vej i den rigtige retning for tiden. Forfatningstraktatens bestemmelser om øget åbenhed, vækstmålene i den såkaldte Lissabon-strategi samt den gradvise afvikling af landbrugsstøtten er tiltag, der peger fremad.

Nu er det væsentligt, at vi bliver på rette spor. I en privat virksomhed er man tvunget til udnytte ressourcerne på den mest hensigtsmæssige måde. Det skal også gælde i EU. Vi skal samarbejde på de områder, hvor vi kan lære af hinanden – og vi skal konkurrere for at holde hinanden skarpe. Vi har det rette produkt. Nu skal vi have slebet afstætningsafdelingen til.

Svar til S-kandidat Dan Jørgensens indlæg i JP Århus fredag: Liberale laver landbrugsreformer.

Det er Venstre, der har ført an i Danmarks kamp for reformer af EUu2019s landbrugsstøtte. Venstre har presset på for landbrugsreformer, frihandelog markedsøkonomi i EU i årevis – og vi gennemfører det.

Derfor klinger det hult, når S-kandidat Dan Jørgensen i JP Århus 29.5. gentager de angreb på Venstre, som han også frematte under vores duel på Cafe Kindrødt i Århus tidligere i maj.

Det var daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) og landbrugsminister Laurits Tørnæs (V), der i 1990 lagde dansk politik om fra at være fokuseret på at indkassere maksimal landbrugsstøtte til markedsøkonomi. Og det var det danske EU-formandskab i 2002 og den nuværende fødevareminister, Mariann Fischer Boel (V), der stodder til den første store landbrugsreform i EU i 2003.

Der skete derimod uendelig lidt i de ni år, hvor Dan Jørgensens partifæller, Poul Nyrup Rasmussen (S) og Henrik Dam Kristensen (S), sad som henholdvis statsminister og fødevareminister og tegnede Danmark i EU.

Og det er ikke så mærkeligt. Socialdemokratiet går nu som før ind for at styre, begrænse og kontrollere markedsøkonomien, frihandelen og dermed forbrugernes frie valg. Det er Socialdemokratiets historiske mission – og det er også det bærende i partiets EU-program. I modsætning til Venstre.

Europas liberale fortsætter vores globale kamp for mindre landbrugsstøtte, mere frihandel og mere markedsøkonomi. Og vi begrænser os i modsætning til socialdemokraterne ikke til valgkampretorik – vi gennemfører det, vi siger.

Hvis det europæiske samarbejde var en privat virksomhed, ville den have visse afsætningsvanskeligheder for tiden. EU er bestemt ikke et dårligt produkt. Men en fornuftig drift kræver konkurrence, åbenhed og vidensdeling medarbejderne imellem. Som europæere deler vi en række fælles mål. Vi ønsker velstand, udvikling og velfærd. De mål kan vi kun nå, hvis vi udvikler vores arbejdsstyrke – akkurat som i en privat virksomhed.

Min vision er et europæisk samarbejde, hvor vi lærer af hinanden og bruger hinanden så godt, som vi kan. Hvor vi udveksler erfaringer og bliver klogere. Hvor vi yder vores bedste, fordi vi ikke vil stå tilbage for de andre. Det kræver en slagkraftig satsning på vidensfronten. EU skal investere dobbelt så meget i forskning, som vi gør i dag. EU skal danne rammen om et indre marked for uddannelse. Vi skal have afskaffet bureaukratiet og de praktiske barrierer, der gør det sværere at drage nytte af hinandens erfaringer. Der er i forvejen mere end nok, der forhindrer arbejdskraftens frie bevægelighed.

Men satsningen på uddannelse og forskning gør det ikke alene. Vi skal også blive bedre til at udnytte de fordele, der følger med et moderne IT-samfund. En digital kontakt mellem de offentlige myndigheder og borgerne vil medføre lavere administrationsudgifter, også i virksomhederne. Og det gør det lettere for den enkelte borger at komme i kontakt med Bruxelles.

Der er grund til at være optimistisk, for EU er på vej i den rigtige retning for tiden. Forfatningstraktatens bestemmelser om øget åbenhed, vækstmålene i den såkaldte Lissabon-strategi samt den gradvise afvikling af landbrugsstøtten er tiltag, der peger fremad.

Nu er det væsentligt, at vi bliver på rette spor. I en privat virksomhed er man tvunget til udnytte ressourcerne på den mest hensigtsmæssige måde. Det skal også gælde i EU. Vi skal samarbejde på de områder, hvor vi kan lære af hinanden – og vi skal konkurrere for at holde hinanden skarpe. Vi har det rette produkt. Nu skal vi have slebet afstætningsafdelingen til.

Europa-Parlamentet, er det ikke det der Mickey Mouse parlament, hvor gamle afdankede politikere bliver sendt ned til fyrstelige lønninger og endnu fyrsteligere rejsegodtgørelser? Hvorfor skulle jeg spilde tid på at stemme til det? Sådan er der sikkert mange danskere, der tænker i disse dage. Men den opfattelse er farlig, for når det kommer til stykket, så er Europaparlamentet ikke længere end lille mus uden indflydelse. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle på en stor del af de love, der kommer til at gælde i Danmark. En analyse fra Mandag Morgen fastslår, at når det gælder blandt andet miljøområdet, erhvervsområdet og trafikområdet, så har Europa-Parlamentet faktisk mere indflydelse end de danske ministre. Så valget den 13. juni handler både om Europa, men også om Danmark. Skal vores samfund gå i en mere liberal frihandelsretning, hvor der åbnes op for konkurrence – også fra verdens udviklingslande, eller skal vi fortsætte med at beskytte vores landmænd mod international konkurrence til skade for verdens fattigste? Mit svar er ja, vi skal skabe frihandel, liberalisere og markedsorientere landbrugsproduktionen. Skal vi forbyde brugen af skadelige, giftige og hormonforstyrrende stoffer og kemikalier eller skal vi bare lade jungleloven herske som tilfældet er i dag. Min svar er Ja, vi skal i EU have vedtaget en kemikaliereform, hvor farlige stoffer helt forbydes. Skal vi have et stærkt, men slankt EU, der koncentrerer sig om de virkelige kerneområder, men ellers lader det være op til borgerne at indrette deres samfund, som de ønsker det. Eller skal vi vælge den socialistiske vej mod centralisering og harmonisering på socialområdet, arbejdsmarkedsområdet og skatteområdet? Mit svar er det første – et friere, stærkere og slankere EU. Skal vi have et EU, der kan tale demokratiets og menneskerettighedernes sag på den internationale scene, og hvis alt andet fejler i sidste ende kan sætte magt bag ordene, som bl.a. FNs generalsekretær Kofi Annan håber. Eller skal vi overlade det til stormagterne, de nationale særinteresser og skrupelløse diktatorer at styre verdens gang, mens vi passivt ser til? Mit svar er det første – EU skal være i stand til både at løse konflikter og skabe fred. Det er disse spørgsmål, du med din stemme den 13. juni, er med til at svare på. Så Stem!

MADS PANNY, kandidat til Europaparlamentet for Socialdemokraterne, gav i TV Midt/Vest søndag den 16. maj udtryk for sin mening om chokoladecigaretter. Han mener, at de bør forbydes fordi de kan friste børn til at begynde at ryge. Lakridspiberne skal man dog holde sig fra, da man ikke på samme måde leger, at er en pibe på samme måde som man gør med cigaretterne.

Hvor vil jeg hen med det? Jo – alt dette er et meget godt billede på hvad Mads Panny og resten af Socialdemokraterne vil med det danske samfund og EU i fremtiden. De vil kontrollere, censurere, forbyde, centralisere og være smagsdommer på alles vegne.

Hvis det stod til Mads Panny vil der komme forbud på forbud fra EU, som vil hindre det frie valg og dermed indskrænke vores frihed til at vælge.

Jeg er fuldstændig enig i, at forbud og mærkning til tider er nødvendigt. Man bør for eksempel forbyde skadelige, kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og giftige stoffer og kemikalier i vores produkter og fødevarer Fordi de er direkte skadelige for os som mennesker.

Men Når Mads Panny vil forbyde chokolade cigaretter, så er det en ren smagssag, som der ikke er noget belæg for. Mads Panny giver også et glimrende eksempel på hvad smagsdommeri er, når han udtaler, at han gerne vil forbyde chokolade cigaretterne, men ikke lakridspiberne. Panny påstår, at børn ikke på samme måde lejer med en lakridspibe som de gør med chokoladecigaretter. Det er da en påstand der kræver noget research.

Med dannelsen af EF, og efterfølgende EU, blev det slut med krig i vores del af verden. EU står får fri handel, fredelig sameksistens og fælles forpligtelser og fjerner dermed truslen om krig og ufred. Når vi er forpligtet på hinanden og afhængige af hinanden, har vi større tendens til at fokusere på løsninger og enighed fremfor konflikt og uenighed. Siden det vi i dag kender som EU blev født, har der været en stadig udvikling i antallet af medlemslande. Det indtil videre sidste skridt er, at EU netop er blevet udvidet med yderligere 10 lande. Et genforenet Europa giver os alle større personlig frihed og sikkerhed. Jo flere europæiske lande der deltager i samme politiske samarbejde, jo mindre er risikoen for krig og ustabilitet i vort nærområde. De nye medlemslandes tilstand er stadig ikke for god. Østlandene mangler en del for at nå op på vesteuropæiske standarder. Men de er på vej. Med hensyn til økonomien så ser de nye medlemslande ikke længere ud, som de lande der kom frem i lyset da muren væltede. Reformerne har været mange, hele industrier er gået ned, men nye er kommet til. De økonomiske resultater er begyndt at vise sig, og de fleste af landene har i årevis haft ganske gode vækstrater, bedre end vore, så de haler ind på vor velstand. Med indlemmelsen i EU bliver det mere fornuftigt at investere i disse lande, da de nu er kommet med i det fællesskab, der danner grundlaget for en stabil udvikling. Ved at trække investeringer til, vil levestandarden i de nye lande højnes. Højere levestandard minimerer risikoen for konflikter, og vi vil alle sammen opleve, at det samlede Europa giver os mere tryghed. Et stort, stærkt og samlet EU giver os flere fordele i form et sundere miljø og øget økonomisk vækst. Men frem for alt opnår vi en større politisk tryghed.

Europa-Parlamentet, er det ikke det der Mickey Mouse parlament, hvor gamle afdankede politikere bliver sendt ned til fyrstelige lønninger og endnu fyrsteligere rejsegodtgørelser? Hvorfor skulle jeg spilde tid på at stemme til det? Sådan er der sikkert mange danskere, der tænker i disse dage. Men den opfattelse er farlig, for når det kommer til stykket, så er Europaparlamentet ikke længere end lille mus uden indflydelse. Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle på en stor del af de love, der kommer til at gælde i Danmark. En analyse fra Mandag Morgen fastslår, at når det gælder blandt andet miljøområdet, erhvervsområdet og trafikområdet, så har Europa-Parlamentet faktisk mere indflydelse end de danske ministre. Så valget den 13. juni handler både om Europa, men også om Danmark. Skal vores samfund gå i en mere liberal frihandelsretning, hvor der åbnes op for konkurrence – også fra verdens udviklingslande, eller skal vi fortsætte med at beskytte vores landmænd mod international konkurrence til skade for verdens fattigste? Mit svar er ja, vi skal skabe frihandel, liberalisere og markedsorientere landbrugsproduktionen. Skal vi forbyde brugen af skadelige, giftige og hormonforstyrrende stoffer og kemikalier eller skal vi bare lade jungleloven herske som tilfældet er i dag. Min svar er Ja, vi skal i EU have vedtaget en kemikaliereform, hvor farlige stoffer helt forbydes. Skal vi have et stærkt, men slankt EU, der koncentrerer sig om de virkelige kerneområder, men ellers lader det være op til borgerne at indrette deres samfund, som de ønsker det. Eller skal vi vælge den socialistiske vej mod centralisering og harmonisering på socialområdet, arbejdsmarkedsområdet og skatteområdet? Mit svar er det første – et friere, stærkere og slankere EU. Skal vi have et EU, der kan tale demokratiets og menneskerettighedernes sag på den internationale scene, og hvis alt andet fejler i sidste ende kan sætte magt bag ordene, som bl.a. FNs generalsekretær Kofi Annan håber. Eller skal vi overlade det til stormagterne, de nationale særinteresser og skrupelløse diktatorer at styre verdens gang, mens vi passivt ser til? Mit svar er det første – EU skal være i stand til både at løse konflikter og skabe fred. Det er disse spørgsmål, du med din stemme den 13. juni, er med til at svare på. Så Stem!