Ellen Trane Nørby

Tyrkiet er velkommen i EU, når landet lever op til Københavnskriterierne, som er de kriterier, som EU stiller til sine ansøgerlande for at sikre, at de lever op til menneskerettighederne, almindelige retsstatsprincipper, respekt for mindretal og har en velfungerende markedsøkonomi. Så klart kan det siges. Tyrkiet skal behandles på akkurat samme måde som de øvrige ansøgerlande – hverken dårligere eller bedre. Dermed håber jeg, at have svaret Johannes Lebech (R), som skriver i JP (18/4), at Venstres holdning til Tyrkiets optagelse i EU klinger hult.

Men modsat det radikale venstre, så har vi fra Venstres side sagt, at vi ikke er de rette til at bedømme, hvornår Tyrkiet lever op til københavnskriterierne. Vi ønsker ikke at agere smagsdommere i denne sag på et tilfældigt grundlag. Vi ser derfor frem til at EU Kommissionen til efteråret fremlægger en dybdegående fremskridtsrapport om Tyrkiet, hvor det vil blive vurderet om landet er klar til at starte reelle optagelsesforhandlinger nu eller først bliver det senere.

JL spørger desuden, om der mon tales rent ud af posen, når flere af Venstres EP-kandidater har kritiseret den usmagelige kampagne som Dansk Folkeparti har lavet om Tyrkiet. Ja, Johannes Lebech, jeg er ikke en person, som bekender mig til at tale med uld i mund. Jeg mener hvert et ord, når jeg har kritiseret Dansk Folkepartis kampagne, som spiller på frygten for de andre og på forhånd dømmer Tyrkiet uden for enhver form for europæisk samarbejde på baggrund af den religion, som store dele af befolkningen har valgt at tro på. EU er ikke en religiøs sekt – det er et politisk økonomisk samarbejde – og Dansk Folkeparti begår en farlig fejl ved at begynde og blande politik og religion sammen.

Tyrkiet er velkommen i EU, når landet lever op til Københavnskriterierne, som er de kriterier, som EU stiller til sine ansøgerlande for at sikre, at de lever op til menneskerettighederne, almindelige retsstatsprincipper, respekt for mindretal og har en velfungerende markedsøkonomi. Så klart kan det siges. Tyrkiet skal behandles på akkurat samme måde som de øvrige ansøgerlande – hverken dårligere eller bedre. Dermed håber jeg, at have svaret Johannes Lebech (R), som skriver i JP (18/4), at Venstres holdning til Tyrkiets optagelse i EU klinger hult.

Men modsat det radikale venstre, så har vi fra Venstres side sagt, at vi ikke er de rette til at bedømme, hvornår Tyrkiet lever op til københavnskriterierne. Vi ønsker ikke at agere smagsdommere i denne sag på et tilfældigt grundlag. Vi ser derfor frem til at EU Kommissionen til efteråret fremlægger en dybdegående fremskridtsrapport om Tyrkiet, hvor det vil blive vurderet om landet er klar til at starte reelle optagelsesforhandlinger nu eller først bliver det senere.

JL spørger desuden, om der mon tales rent ud af posen, når flere af Venstres EP-kandidater har kritiseret den usmagelige kampagne som Dansk Folkeparti har lavet om Tyrkiet. Ja, Johannes Lebech, jeg er ikke en person, som bekender mig til at tale med uld i mund. Jeg mener hvert et ord, når jeg har kritiseret Dansk Folkepartis kampagne, som spiller på frygten for de andre og på forhånd dømmer Tyrkiet uden for enhver form for europæisk samarbejde på baggrund af den religion, som store dele af befolkningen har valgt at tro på. EU er ikke en religiøs sekt – det er et politisk økonomisk samarbejde – og Dansk Folkeparti begår en farlig fejl ved at begynde og blande politik og religion sammen.

Brystkræft, Lungekræft, tarmkræft? En af Europas største folkesygdomme har mange varianter. Hver dag får næsten 90 mennesker i Danmark kræft. Både yngre og ældre rammes af sygdommen. Målrettet og forbedret forskning er det eneste våben mod canceren. Kun i 35% af alle kræfttilfælde kender man sygdommens årsager. Uden at kende årsagerne kan man ikke forebygge nye kræfttilfælde. Dansk forskning kan blive bedre. I dag er det europæiske forskningssamarbejde alt for afgrænset, og det er spild af tid. Vi kan effektivisere vores forskning ved at fordoble EU-budgettet for forskning i sundhed. Kræften rammer i alle de europæiske lande. Øget EU-samarbejde vil give flere og hurtigere resultater, fordi vi på den måde undgår overflødigt dobbeltarbejde. Kræft er en trussel, vi ikke kan ignorere. EU skal optrappe indsatsen mod kræft. Hvis vi øger budgettet og samarbejdet om forskningen i EU, vil vi få bedre muligheder for at dele ny viden. Fælles EU-forskning i sundhed kan redde liv i Europa og i Danmark.

Brystkræft, Lungekræft, tarmkræft? En af Europas største folkesygdomme har mange varianter. Hver dag får næsten 90 mennesker i Danmark kræft. Både yngre og ældre rammes af sygdommen. Målrettet og forbedret forskning er det eneste våben mod canceren. Kun i 35% af alle kræfttilfælde kender man sygdommens årsager. Uden at kende årsagerne kan man ikke forebygge nye kræfttilfælde. Dansk forskning kan blive bedre. I dag er det europæiske forskningssamarbejde alt for afgrænset, og det er spild af tid. Vi kan effektivisere vores forskning ved at fordoble EU-budgettet for forskning i sundhed. Kræften rammer i alle de europæiske lande. Øget EU-samarbejde vil give flere og hurtigere resultater, fordi vi på den måde undgår overflødigt dobbeltarbejde. Kræft er en trussel, vi ikke kan ignorere. EU skal optrappe indsatsen mod kræft. Hvis vi øger budgettet og samarbejdet om forskningen i EU, vil vi få bedre muligheder for at dele ny viden. Fælles EU-forskning i sundhed kan redde liv i Europa og i Danmark.

For få uger siden afsagde EU-domstolen dom mod Microsoft. Det medførte jubel fra flere sider, fordi dommen pålagde Microsoft at betale 500 mio Euro for at have udnyttet sit monopol på operativsystemmarkedet til at opnå monopol på netstreamingmarkedet. Det nye monopol havde Microsoft opnået ved at have installeret Media Player som standard udstyr på det allestedsnærværende Windows. Dermed havde Microsoft direkte ændret forbrugernes adfærd, for hvem i alverden ville nu investere i et andet program til lyd og videoafspilning på sin computer? Ikke jeg i hvert fald. For hvorfor i alverden vil investere tid i at downloade eller give penge for noget man allerede har helt gratis! Dommen mod Microsoft var principiel fordi den understregede EU’s modstand mod monopoler og karteller hvad enten det er på små tekniske finurligheder som computerprogrammer eller på daglige ting som biler, flyrejser, mælk eller mobiltelefoner. Nu kan det jo godt tænkes, at du synes, at EU-sagen mod Microsoft og softwarepatenter lyder kedeligt, teknisk og noget, som det udelukkende er computernørder, som bør forholde sig til, så tager du fejl. Sagen mod Microsoft er bestemt noget, vi alle bør forholde os til fordi det er i vores interesse som forbrugere, at Microsofts dominans ikke styrkes yderligere og dermed udvikler sig til et egentligt monopol. Manglende konkurrence vil alt andet lige betyde højere priser, mindre service og i sidste ende kunne fungere som en sovepude for udviklingen af bedre, mere stabile og mere brugervenlige programmer. Man kan også på mange områder sammenligne Microsofts dominans på computerområdet med den dominans som ARLA efterhånden har oparbejdet på markedet af mejeriprodukter. Vi har set, at ARLA kræver, at deres kunder i store institutioner eller supermarkedskæder, udelukkende køber produkter hos ARLA og ikke har mulighed for at købe creme fraiche hos Thise, fløde hos Øllingegård eller på anden måde blande produkterne. ARLA har så at sige brugt sin dominans og størrelse til at presse kunderne til udelukkende at acceptere ARLAs produkter. Det samme gør sig gældende for Microsoft. Her er det ofte enten eller for forhandlerne. Sælger man andre produkter end Microsofts standard software, så lukker Microsoft deres leverance og da vi alle ved, at Word, Excel, Outlook og Microsofts andre standardprogrammer er efterspurgte fordi de er så brugervenlige, ja så tør forhandlerne ikke sige nej. Det er klart, at vi ikke køber hardware og software lige så ofte som vi køber mælk og yoghurt, men det legitimerer da ikke at der gives frit slag for store og dominerende firmaer. I computer operativsystem sammenhænge hedder de små “mejerier” ikke Øllingegård og Thise, men LINUX, open office og apache, som alle udspringer af det som i computerverdenen hedder opensource – altså computermiljøer, hvor programmerne baseres på åbne standarder, hvor alle har mulighed for at gå ind og låne elementer og forbedre eller udbygge det eksisterende. Open source er også med til at sikre, at alle programmerne kan tale sammen, hvilket er modsat Microsofts lukkede principper, hvor andre skal gætte sig til sammensætningen, hvis de vil skabe et program, som kan fungere sammen med Microsofts operativsystemer. Dermed kan man siges at have to helt modsatrettede retninger – den lukkede og den åbne. Open source miljøerne er en god garant for at udviklingen hele tiden fortsætter fordi alle har mulighed for at forbedre og videreudvikle. Også når det kommer til rettighederne til at bruge og anvende tekniske nyudviklinger og software er der forskel i opfattelsen. Her har EU traditionelt stået for en åben tilgang, mens USA længe har haft deciderede software patenter, noget, der yderligere har styrket Microsofts dominans. I disse dage presser det Irske EU-formandskab på for at vedtaget et softwarepatent i EU. Dermed tager formandskabet teten op fra det forslag som Kommissionen har fremlagt og ændrer forslaget yderligere i retning af den lovgivning, som vi kender fra USA. Som det er i dag er al software allerede omfattet af copyright lovgivningen, hvilket beskytter ideen og sikrer opfinderen mod kopiering, men ikke – som det er tilfældet med patenter – forbyder andre at videreudvikle på baggrund af det eksisterende. EPO – European Patent Office har igennem de seneste år udstedt mere end 20.000 patenter på opfindelser, der strækker sig fra decideret softwaredele over algoritmer til tekniske implementeringer. Nogen siger, at lovgivningen nu blot skal følge efter. EU bør ikke bøje sig for presset fra USA, men i stedet forsøge at få ændret den amerikanske lovgivning gennem WTO. Software patenter er ikke en brugbar løsning, det er et instrument, som vil dræbe innovationen og udviklingen indenfor computerprogrammer. Desuden vil patenter medvirke til at vi som forbrugere får færre muligheder at vælge i mellem, da patentering i høj grad tilgodeser de store firmaer som Microsoft, IBM etc. Sagen mod Microsoft rummede også et andet element. Nemlig et krav om at Microsoft indenfor 120 dage skal “åbne standarden” for Media player, så andre operativsystemer som LINUX eller UNIX også kan afspille media player-lyd. Det er et positivt element, men det eneste problem er, at Microsoft i fremtiden vil kunne afkræve penge for denne service hvis egentlige softwarepatenter anerkendes i europæisk lovgivning. Dette skyldes, at patentering er omfattet af de handelsaftaler, som gennem tiden er blevet forhandlet i GATT og siden WTO regi. Microsoft vil derfor kunne kræve penge “et passende beløb” hedder det i TRIPS handelsaftalen, for at åbne sine standarder og gøre det muligt for open-source miljøerne og andre operativsystemer at konkurrere. Hvem som skal fastsætte, hvad et passende beløb er, fremgår der ikke. Men pointen er, at så er grundlaget for åbne standarder alligevel ødelagt. Hvis EU for alvor ville gøre noget for at sikre frit valg og udvikling for forbrugerne på computeroperativområdet og i forhold til software, så skulle EU og EU landenes administrationer selv gå foran og stille krav om åbne standarder, når de udbyder deres computerdrift i licitation. På den måde ville der blive åbnet op for konkurrencen. Men det forekommer nu snarere, at software patenter generelt ikke er af særlig interesse for EU-politikere og embedsmænd. Det hører bare hjemme blandt de andre teknikaliteter, man roder med i Det Indre Markeds og WTO’s hellige navn. Derfor kan man også frygte, at stærke kræfter får held til at skubbe software patenter igennem for at sikre handelsfreden med USA. Men i forbrugernes interesse vil det aldrig være.

Kræft er en folkesygdom. De fleste af os kender nogen, der har haft den inde på livet. Tusinder af mennesker i Europa rammes hver dag af kræft. I 65% af tilfældene kender man ikke årsagen. Uden at kende sygdommens årsager kan man ikke forebygge nye tilfælde. Derfor er der et stort behov for mere målrettet forskning. I dag er det europæiske forskningssamarbejde alt for afgrænset. Det giver en masse dobbeltarbejde på europæisk plan. Effektiv bekæmpelse af kræft kræver, at vi fordobler midlerne, der gives til den europæiske forskningspulje. På den måde kan vi øge forskningen i kræftens årsager. Hvis vi øger budgettet og samarbejdet om forskningen i EU, vil vi få bedre muligheder for at dele ny aviden. Det giver flere og hurtigere resultater. Vi kan ikke ignorere truslen mod vores sundhed. Hver dag får næsten 90 mennesker i Danmark kræft. Både yngre og ældre rammes af sygdommen. I EU kan vi skabe en mere målrettet indsats overfor sygdommen. Det kan i sidste ende redde liv både i Europa og i Danmark.

Kræft er en folkesygdom. De fleste af os kender nogen, der har haft den inde på livet. Tusinder af mennesker i Europa rammes hver dag af kræft. I 65% af tilfældene kender man ikke årsagen. Uden at kende sygdommens årsager kan man ikke forebygge nye tilfælde. Derfor er der et stort behov for mere målrettet forskning. I dag er det europæiske forskningssamarbejde alt for afgrænset. Det giver en masse dobbeltarbejde på europæisk plan. Effektiv bekæmpelse af kræft kræver, at vi fordobler midlerne, der gives til den europæiske forskningspulje. På den måde kan vi øge forskningen i kræftens årsager. Hvis vi øger budgettet og samarbejdet om forskningen i EU, vil vi få bedre muligheder for at dele ny aviden. Det giver flere og hurtigere resultater. Vi kan ikke ignorere truslen mod vores sundhed. Hver dag får næsten 90 mennesker i Danmark kræft. Både yngre og ældre rammes af sygdommen. I EU kan vi skabe en mere målrettet indsats overfor sygdommen. Det kan i sidste ende redde liv både i Europa og i Danmark.

Med sovjetunionens sammenbrud troede mange, at det nu skulle være slut med planøkonomi og et politisk kontrolleret og overreguleret marked. Men sådan gik det ikke! Planøkonomien lever i bedste velgående i den europæiske landbrugspolitik. Det skal der gøres op med! Den europæiske landbrugspolitik er uhensigtsmæssig for os som forbrugere, for landmændene, der skal indordne sig under bureaukratiske systemer, tåbelige kvoter og reguleringer og for de mennesker, der lever i den fattige del af verden og som oplever, at deres egen produktion ikke er rentabel fordi vi dumper vores over produktion på deres markeder. Argumenterne er mange og klare. Landbrugsstøtten og den sidste rest af planøkonomi skal afskaffes nu.

Med sovjetunionens sammenbrud troede mange, at det nu skulle være slut med planøkonomi og et politisk kontrolleret og overreguleret marked. Men sådan gik det ikke! Planøkonomien lever i bedste velgående i den europæiske landbrugspolitik. Det skal der gøres op med! Den europæiske landbrugspolitik er uhensigtsmæssig for os som forbrugere, for landmændene, der skal indordne sig under bureaukratiske systemer, tåbelige kvoter og reguleringer og for de mennesker, der lever i den fattige del af verden og som oplever, at deres egen produktion ikke er rentabel fordi vi dumper vores over produktion på deres markeder. Argumenterne er mange og klare. Landbrugsstøtten og den sidste rest af planøkonomi skal afskaffes nu.

Anders Samuelsens debatindlæg leder tanken over på en kendt Western. For den radikale sherif skyder på det hele. Den 2. april vendte han i Politiken ærtebøssen mod Venstre, De Konservative og Socialdemokraterne. De tidligere så EU-positive partier satser i dag på nationalromantik, lyder det i indlægget. Kun De Radikale holder stadig den europæiske fane højt hævet. Det må alle da kunne forstå lyder det fra Samuelsen. Tja, den radikale spidskandidat til Europa-Parlamentet er åbenbart gået helt over gevind, efter at de stramme indenrigspolitiske tøjler er blevet løsnet. Faktisk får man det indtryk, at alle andre end Samuelsen er blinde for det europæiske samarbejdes fordele. Samuelsens angreb gælder også forskerne på området. I sit nyhedsbrev den 19. februar noterer sheriffen sig, at den nye udgivelse fra Magtudredningen er gået helt galt i byen. Forfatterne til Den europæiske forbindelse, Professor Jørgen Grønnegård Christensen og Lektor Jens Blom-Hansen påstår angiveligt, at en norsk løsning giver lige så store fordele som egentligt medlemskab. Hertil bemærker Samuelsen lettere overbærende, at: “Jeg mener imidlertid, at Grønnegård Christensen og Blom-Hansen overser en afgørende forskel mellem Danmark og Norge: Mens Norge ukritisk kommer til at ligne resten af Europa, har vi politisk indflydelse på de regler, der bliver vedtaget gennem EU. Og vi har i tidens løb været med til at præge EU’s udvikling på en række områder”. Igen: alle andre end De Radikale er kritiske, og endda uden grund. Men skudsmålet er svært at sluge i betragtning af, at Grønnegård og Blom-Hansen i bogens sidste afsnit konkluderer, at: “som medlem af EU er Danmark med til at forme EU’s regler. Norge bliver næsten lige så påvirket af EU som Danmark, men er uden indflydelse på udformningen af EU’s politik og indretningen af EU’s institutioner. I den situation giver det for alvor mening at tale om demokratisk underskud”. Det er den samme argumentationsform, Samuelsen anvender mod V, K og S for tiden. Dermed giver den radikale spidskandidat vælgerne et – ganske misvisende – billede af, at de store partier egentlig hellere så EU’s hæl end tå. Det er en skam, ikke mindst for det europæiske samarbejde. EU fungerer ikke, hvis man blot siger ja og amen til alt som er blåt med gule stjerner på. I et moderne europæisk samarbejde er en konstruktiv og nuanceret tilgang er et must, hvis man vil skabe resultater. Så måske sheriffen skulle lade seksløberen køle lidt af?