Omdan parlamentsbygningen i Strasbourg til Europæisk superuniversitet!

I dag rejser medlemmerne af Europaparlamentet mellem Bruxelles og Strasbourg. Det er en ekstrem dårlig anvendelse af vores budgetter og økonomiske ressourcer. Derfor vil jeg foreslå, at parlamentsbygningen i Strasbourg laves om til et europæisk superuniversitet, hvor studerende fra alle lande kan tage en uddannelse. Et andet superuniversitet kunne vi oprette her i Øresundsregionen. Fremtiden ligger i at opbygge et vidensbaseret marked i EU. Vi skal Uddanne flere mennesker, forske i højteknologiske områder som nano, bio, hydrogen og miljøteknologi. Fordi disse områder kan være med til at kurere kræftpatienter, forebygge miljøproblemer og reducere udledningen af eks. gasser og giftige dieselpartikler, der hvert år dræber flere mennesker i byområderne end farten. Gennem en investering i fremtiden kan vi være skabe resultater og løsninger for os som europæiske indbyggere. Og vi kan sikre en vækst i EU. I USA knytter de fleste kvantespring indenfor forskning og innovation til de forskningsmiljøer som er knyttet til universiteterne, til rumforskningen og til militærindustrien. Det bør vi lære af i EU. I den seneste internationale undersøgelse af verdens universiteter sætter USA sig tungt på de 4 bedste placeringer. Ud af verdens 50 bedste universiteter ligger de 35 i USA. Derfor oplever vi i dag, at højtuddannet arbejdskraft sørger mod USA for at få forsker job derovre i stedet for at blive i Europa og bidrage til væksten og udviklingen her. Skal vi modgå den tendens, så skal vi gøre det attraktivt at blive. EU’s forskningsbudget bør sættes op med 33% til 23,5 millioner Euro, der skal skabes en europæisk grundforskningsfond, oprettes en europæisk forskningspris, opbygges europæiske superuniversiteter og Erasmus-programmerne om udveksling af studerende skal udvides. Og vi skal gøre det i fællesskab. Situationen i dag viser, at vi ikke kan løfte opgaven hver for sig. I dag konkurrerer vi indbyrdes og svækkes i forhold til resten af verden. Det skal vi ændre på. Groft sagt kan man tage det fælles europæiske projekt om mars-missionen som et udtryk for, at vi når vi samarbejder i EU kan nå helt til Mars, hvorimod vi hver for sig end ikke kan nå til månen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *