En reduktion af LEX-EU

Jeg var med den 28. februar 2002, da Konventet trådte sammen. Et halvt år senere stod jeg selv på talerstolen foran konventet, da jeg præsenterede resultaterne fra Ungdomskonventet. Som observatør til konventet har jeg løbende fulgt arbejdet. Selv om processen har været både lang, trættende og til tider dybt frustrerende, så må jeg indrømme, at jeg her 1812 taler senere, synes at det har været arbejdet værd. Ja, der er mange punkter man kunne have ønsket sig anderledes og bedre. Sådan er EU. Sådan er det også med konventet. Men 3 ting ved konventets forslag som jeg finder ganske fremragende er styrkelsen af nærhedsprincippet, parlamentet og rammerne for samarbejdet. For at tage det sidste først, så lægger udkastet op til en sammenskrivning af traktaterne. En reduktion af antallet af beslutningsprocedurer. Mere klarhed over hvem, der har kompetence på hvilke områder. LEX-EU kan forenkles, når man ikke længere skal forholde sig til søjler, direktiver og forordninger. Rammerne styrkes også ved at EU i fremtiden får en udenrigsminister og anses som juridisk person, der kan underskrive eksempelvis internationale aftaler på vegne af alle medlemsstater. Nærhedsprincippet har længe været et mantra for os EU positive partier, men desværre har det ofte manglet reel handling og respekt. Med forfatningsforslaget forpligtes de nationale parlamenter til at forholde sig til EU. De får i højere grad mulighed for at deltage i processen, kommentere på EU’s arbejdsprogram og får mulighed for at bremse initiativer, hvis de mener det strider mod nærhedsprincippet. EU er indenrigspolitik. Tidligere har køen ved håndvasken været lang, når EU-lovgivning har været for detaljeret. Nu er det op til Folketingsmedlemmerne selv at tage et ansvar. Europaparlamentet får langt mere medbestemmelse. Det vil efter min mening styrke demokratiet og åbne op for en reel check and balance i EU. Parlamentet kan i langt højere grad konfrontere Kommissionen med sine holdninger. Styrkelsen omhandler også budgettet, hvilket betyder at politiske beslutninger i fremtiden skal foregå i overensstemmelse med det givne budget. Budgetkompetencen bør dog udvides yderligere, så ministerrådet tvinges til at opgive den studehandel der foregår på struktur og landbrugsområdet, når visse lande sig tilfredsstilles. Inden vi kommer så langt skal stats- og regeringscheferne forhandle det endelige udkast på plads. Af respekt for den åbne og demokratiske proces som konventet har været, bør man forholde sig til udkastet som det foreligger og ikke åbne op for politisk rivegilde a la Amsterdam og Nice topmøderne. Hvis konventets forslag vedtages vil ikke bare EU stå styrket, det vil vi som borgere også. Forslaget cementerer vores rettigheder, reducerer LEX-EU og sætter klare grænser for politik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *