Fiktive personer – utroværdig kampagne

Læserbrev i Berlingske Tidende. LO Storkøbenhavn brugte i forrige uge store summer på helsides annoncer i alle de danske aviser. Kampagnens budskab var, at vi skal ha en ny regering. Budskabet var at med S og LO ved roret, så ville beskæftigelsen vokse og de stakkels mennesker som optrådte i annoncerne ville få deres job tilbage. Nu har det så vist sig, at annoncepersonerne, som fortalte om hvordan de blev fyret på grund af regeringens politik, ikke eksisterer. Personerne er fiktive og kreeret til lejligheden af LOs reklamebureau. LOs kampagne er dybt utroværdig. Og man fristes til at spørge, hvad der ellers er fiktivt? Er det mon det samme reklamebureau, som har kreeret LO og Socialdemokratiets ikke-finansierede jobplan, som skal få disse fiktive personer i job? Om ikke andet, så holder LO liv i reklamebranchen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *