EUROSTAT – skalpejagt eller reel kritik!

De seneste par ugers afdækning af de massive problemer med svindel, oprettelse af hemmelige konti, fiktive fakturarer i EU statistiske kontor EUROstat har bestem ikke haft en positiv indflydelse på mange menneskers opfattelse af EU. Og det er ærgeligt, ikke bare fordi meget er blevet forbedret væsentligt, men også fordi denne sag overskygger de positive tiltage en den massive oprydning, som også har fundet sted siden Santer Kommissionen tilbage i 1999 måtte tage sin afgang. Og når man læser revisionsrapporterne viser de også, at mange af problemerne er blevet løst, mens praksissen i EUROstat helt åbenlyst har fået lov til at fortsætte. Hvorfor kan man undrende spørge? Af to grunde vil mit svar lyde: Den parlamentariske kontrol i EU er for lille. Hverken embedsværk eller Kommissærene følger stor anledning til at frygt og følge de henstillinger der kommer fra parlamentet. Kommissionen referer i langt højere grad til ministerrådet, og her har meget få ministre set anledning til at kritisere, endsige blande sig i disse interne EU-sager, der jo alt andet lige ikke er det bedste at bringe med hjem. Der er også en udstrakt tendens til kollektiv kortslutning, da mange lande føler et særligt ansvar overfor netop deres kommissær. Forsøget på at placere et politisk ansvar i EU-Kommissionen bliver derfor hurtigt til en lukket debat, der kan forklares ud fra mantraet – hvis i går efter vores Kommissær, så går vi efter jeres! Dermed problemet i en nøddeskal. Den demokratiske kontrol som vi i Danmark er enige om er en forudsætning for en effektivt og gennemsigtig administration er ikke stærk nok i EU. Og vi går os selv en bjørnetjeneste ved ikke at påpege og ændre dette forhold. Personligt tror jeg, at mange af problemerne i Kommissionen aldrig havde fået lov til at udvikle sig, hvis Parlamentet havde mere magt over Kommissionen, hvis afskedigelsen af enkelte Kommissærer var en almindelig praksis og et instrument Europaparlamentet reelt set var i besiddelse af. EUROstat-skadalen er en skamplet for EU, men det er også et eksempel på hvor vi ender, når alle holder hånden over alle. Der skal rydtes op, det er den eneste måde vi sikrer at EU fungerer effektivt. De gentagne sager, med dårlig omtale som følge er kun med til at give befolkningen af et system hvor intet fungerer. Selv om det ikke er tilfældet, så er det vigtigt, at der placeres et politisk ansvar. Visse medier har hentydet, at kritikken af Kommissionen blot er et udtryk for skalpe-jagt fordi parlamentet skal markere sig her knap et år inden valget. Jeg er uenig, den dårlige omtale, hvad end den drejer sig om Kommissionen, Parlamentet, eller andre af EUs instituationer er kun med til at svække EUs handlekraft, såvel som demokratiske integritet. Hvis EU skal kunne fungerer med 25 medlemsland fra og med 1. maj næste år, så er det absolut nødvendigt, at politiske beslutninger følges af politisk ansvar. Jeg håber derfor at Kommissær Solbes selv drager de politiske konsekvenser af at han som politisk ansvarlig for EUROstat askediger de implicerede personer startende med sig selv og sluttende der hvor opfattelsen af EU som ansvarligt demokrati afløser opfattelsen af at det er en rugerede for svindel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *