Ellen Trane Nørby

“Vi har ikke fejlet. Vi har gjort vores arbejde, og vi har gjort det godt”, sagde den socialdemokratiske borgmester i Brønderslev Lene Hansen, da hun for tredje gang ændrede sin forklaring på hvorfor kommunen ikke har reageret på de utallige henvendelser og bekymringer fra naboer, skolelærere m.fl. i den tragiske sag fra Brønderslev, hvor 9 børn i sidste uge akut blev fjernet og forældrerne varetægtsfængslet.

Jeg sidder tilbage med en rigtig trist følelse. Hvordan kan den socialdemokratiske borgmester frikende sig selv? Brønderslev Kommune burde i det mindste indse at de selv har en andel i denne tragiske sag. En holdning, der bakkes op af Formanden for KL’s børneudvalg Jørn Sørensen, som fredag udtalte,”Brønderslev Kommune bærer også et ansvar for, at mishandling og omsorgssvigt i en familie med ni børn ikke blev stoppet tidligere. Alle alarmklokker burde have ringet, da familien sidste år flyttede til kommunen”

Allerede i juli 2009 fik Brønderslev Kommune en underretning fra en tidligere bopælskommune og efterfølgende har modtaget ind til flere underretninger fra naboerne og skolen. Alligevel ender det med, at den 20-årige datter selv skal tage direkte kontakt til myndighederne inden børnene fjernes og forældrene fængsles. Hvis ikke kommunerne reagerer, når naboer og medarbejdere henvender sig med deres bekymring, hvem skal så hjælpe de børn og unge, der ikke vokser op under ordentlige forhold? Med Barnets Reform har vi netop strammet lovgivningen, så vi sikrer, at der altid er fokus på barnets tarv, men hvad nytter nye lovgivningsinitiativer, hvis loven og lovens intentioner ikke bliver fulgt? Udsatte børn og unge skal have bedre hjælp, og der skal reageres tidligere, det er en forpligtigelse som vi som samfund ikke må tage for let på.

Så, mest trist til mode blev jeg, da den socialdemokratiske borgmester Lene Hansen (S) mandag udtalte: »Børnene havde det godt i familien. Godt nok«. Hvis det er den socialdemokratiske definition af barnets tarv, kærlighed og omsorg, så grænser det til det tragiske. Når en kommune overser en ekstremt belastet familie i mere end et halvt år og borgmesteren ikke mener de har fejlet og endda at de har gjort deres arbejde godt. Hvad sker der så, hvis de på et tidspunkt ikke gør deres arbejde godt?

Så lykkedes det at få en trafikminister med rødder i det sønderjyske. Stort tillykke til Hans Christian Schmidt med den opgave. Med ministerskiftet må vi så håbe, at der også følger handling med i Syddanmarks favør. En markant infrastrukturel udbygning i Syddanmark er nødvendig for at understøtte vores erhvervsudvikling. Det vil være med til at skabe vækst og arbejdspladser. Noget vi i høj grad har behov for.

De senere år har fokus med Barfoed været på Hovedstadsområdet, men nu håber jeg endelig, at vi kan få den dansk-tyske trafikkommission, der skal sikre en bedre koordinering af trafikinvesteringer nord og syd for grænsen.

Det er lykkedes os at sikre penge til udbygningen af motorvejen i trekantsområdet, men der er en række projekter af stor vækstbetydning for området som jeg synes, der stadig skal kæmpes for. Vi skal have udbygget 11eren, vestkystvejen fra Esbjerg til grænsen til en motor(trafik)vej, vi skal have anlagt dobbeltsporet på jernbanen hurtigt og sikret gode togforbindelser og timesdrift til såvel Esbjerg som grænsen/ Sønderborg. Vejforbindelsen til Billund Lufthavn halter fortsat, og hovedvejene, der binder Vest- og Østsønderjylland sammen må ikke nedprioriteres. Jeg ville glæde mig, hvis HCS som ny trafikminister også vil kæmpe for disse for området vigtige infrastrukturprojekter og som minister sikre, at finansieringen af dem kommer på plads, så vi får sikret ordentlige veje til vækst.

Socialdemokraterne kan ikke lide udbud og foreslår, at udbud skal fjernes fra aftalerne med kommunerne. Socialdemokraterne påstår, at man mindsker papirforbruget på rådhusene, hvis man stopper udbud. Det er rent bluf fra socialdemokraterne og dækker over, at socialdemokraterne i forbindelse med det netop overståede kommunalvalg, af ideologiske grunde, har lovet FOA og flere i fagbevægelsen, at socialdemokraterne vil bekæmpe udbud og arbejde for, at centralisere opgaverne alene i den offentlige sektor. Til gengæld fik man så nogle gode valgbidrag fra de pågældende fagforeninger til socialdemokraternes valgkampagner.

Et socialdemokratisk stop for udbud vil i stedet øge papirmængden og bureaukratiet på rådhuset til øget administration af de opgaver, socialdemokraterne vil fratage private håndværkere, servicevirksomheder m.fl. og overføre disse opgaver til det offentlige.

Fakta fra det virkelige liv med udbud er gode. Udbud er sund fornuft, hvor man spørger til prisen på en bestemt ydelse med en fastlagt kvalitet. Om det så er en offentlig eller privat, der efterfølgende skal udføre opgaven er vi helt afslappet overfor. Det skal naturligvis være den, der kan levere den ønskede ydelse til den billigste pris. På samme måde som når vi selv som borgere spørger til prisen.

Udbud er ikke udlicitering. Udbud er at spørge til prisen, og der er penge at hente. Det sikrer mest mulig velfærd for skattekronerne. Det viser erfaringerne.
Staten og kommunerne har aftalt udbud som en fleksibel rammeaftale, hvor den enkelte kommune selv kan vælge hvilke opgaver man vil gå i udbud med.

Indlægget er skrevet i samarbejde med Erling Bonnesen, kommunalordfører (V) og Jacob Jensen, erhvervsordfører (V).

Du kan læse Venstres udbudsoplæg her:  10 veje til flere udbud og mere velfærd

“Medierne i det nye årtusinde” er titlen på Venstres udspil til de forestående medieforhandlinger. Med dette mediepolitiske oplæg fremlægger Venstre en række bud på fremtidens mediebillede i spændingsfeltet mellem kultur og marked. Det er et debatoplæg, som rummer såvel fremtidsbetragtninger og sigtelinjer, såvel som helt konkrete politiske tiltag.

Læs hele oplægget her:  Medierne i det nye årtusinde

Krise, katastrofekurs, krisetid. Ordet “krise” optræder ekstremt mange gange i de danske medier den seneste tid. Nu tænker i sikkert åh nej, ikke endnu en klumme om mediernes selvsving omkring statsministerens ferie med sin familie. Og nej, ikke at ord om det. Jeg taler om de mange artikler om krise i dansk film, der har fyldt de danske medier det seneste års tid.

Sidste år ryddede Stieg Larssons “Millenium” trilogi billethylderne og svensk film pressede dansk film på antallet af solgte billetter. Krisen i dansk film er afgrundsdyb forlyder det. Få huskede at nævne, at det var den danske instruktør Niels Arden Oplev, der stod for ’mænd som hader kvinder’ Krisemønsteret er pudsigt nok noget, som synes at gentage sig hvert fjerde år når vi nærmer os et medie og filmforlig, hvor de mange støttemidler til dansk film diskuteres.

Jeg var i Berlin den forgangne weekend til Berlinalen. I kampen om de attraktive gyldne bjørne er hele 2 danske film ud af flere tusinde kommet gennem nåleøjet til hovedkonkurrencen sammen med 23 andre film. Da Thomas Vinterbergs afgrundsbarske ’Submarino’ blev vist lørdag aften efterlod det en biografsal i dyd tavshed og flere med tårerne trillende ned af kinderne. Farens desperate kamp og splittelse mellem kærligheden til sin søn og længslen efter det næste fix er dansk socialrealisme når det er værst og bedst. Sammenlignet med Jonas Bengtsons bog af samme titel bliver filmen nærmest en odysse af håb. Den anden danske film er Pernille Fischer Christensens ’En familie’, der vises fredag aften. Her er superlativerne på forhånd positive overfor skildringen af en mands livs/dødskamp.

På den anden side af Atlanten er Lone Scherfigs film ’An Education’ nomineret til ikke færre end 3 oscars og Anders Østergaards tankevækkende dokumentarfilm ’Burma VJ’ har allerede vundet 40 prestigefyldte priser siden sin første visning i 2007. I marts bliver sløret løftet for om der også kan tilføjes en oscar til kaminhylden.

I en tid hvor danske film vælter sig i priser og nomineringer og hvor danske Read more

I dag har skattestoppet i 3.000 dage skabt stabilitet omkring det danske skatteniveau og givet danskerne flere penge mellem hænderne. Det er værd at fejre. Den tid, hvor nye skatter var en daglig opfindelse er slut. Skattestoppet har skabt en ny økonomisk disciplin på Christiansborg. Under SR regeringen i halvfemserne, hævede man skatter og afgifter en gang om måneden og man aldrig viste hvilken skat eller afgift der blev hævet eller opfundet næste gang, socialdemokraterne manglede penge til at finansiere deres løfter. Read more

Ude foran Det Kongelige Teater sidder to store personligheder inden for dansk skuespil og troner, Ludvig Holberg og Adam Oehlensschlager. De to herrer er selvfølgelig placeret netop her, da Det Kongelige Teater er hele Danmarks nationalscene og kulturelle bastion. Når man bladrer i de støvede tykke historiske bøger om dansk scenekunst, så er det jo også Det Kongelige Teater, der op igennem historien har bidraget med flere store kulturelle oplevelser og underholdning, end noget andet teater i landet. Det er der selvfølgelig en hel naturlig årsag til.

Foruden dygtige ansatte, så skyldes succesen også, at Det Kongelige Teater – i modsætning til andre danske teatre – hvert år modtager et kæmpe million beløb fra staten til at kunne sætte forestillinger inden for ballet, opera og skuespil på programmet. Hvor landets øvrige teatre ofte lever af smalkost, så får National scenen ikke mindre end 533 mio. årligt fra staten. Hertil kommer en ekstrabevilling fremadrettet på 18,7 mio. årligt til at dække ekstra udgifter ved det nye skuespilhus, samt 40 mio. fra Københavns Kommune og op mod 20 mio. fra fonde og sponsorer. I statstilskud svarer det til, at der bliver givet 900 kr. i tilskud for hver gang, der sætter sig en publikum i sædet.

Med en så kæmpe økonomisk indsprøjtning følger også en Read more

I disse uger forsøger EU-modstanderne ihærdigt at udstille den græske,
italienske og flere af de østeuropæiske lands økonomiske problemer som
følge af den globale finanskrise som det bedste argument mod den
fælles valuta. Euroen er den nye græske tragedie lyder det, men
sandheden er jo, at havde det ikke været for Euroen, så kunne flere af
de europæiske lande være gået bankerot. Mens det britiske pund har
oplevet sit mest markante fald siden 1930 (ca. 30 pct. på et år), har
euroen forhindret, at finanskrisen har udviklet sig til en
valutakrise. Euroen har sikret EU mod den totale katastrofe, og skabt
grundlaget for, at EU forholdsvist hurtigt vil opleve vækst igen og
ikke stagflation som i 1970′erne som også drev den danske økonomi mod afgrunden. Read more

Det er kun halvandet år siden EU-modstanderne råbte “KRISE!!”, og gjorde alt for at pege fingre af EU-fællesskabet, da ratifikationen af Lissabon-traktaten var blevet sat på standby. EU var et døende samarbejde, der ikke kunne komme op ad det hul, det selv havde gravet sig ned i, fik vi at vide. Men nu hvor alle medlemslande har underskrevet Lissabon-traktaten, hvor der er blevet udpeget en fælles præsident og udenrigschef, hvor der er blevet valgt et nyt energisk parlament og samarbejdet opleves tættere end nogensinde før, skulle man tro, at de danske modstandere var blevet klogere og kunne se realiteterne i, at Danmark er med i et stærkt og visionært fællesskab – som vi på ingen måde må stå udenfor. Men nej, mit håb er blevet gjort til skamme, for nu kører modstanderne igen ud af et forkert spor, og giver Euroen skylden for, at lande som Grækenland, Spanien og Østeuropæiske lande nu oplever store problemer med deres økonomier. Euroen er den nye græske tragedie lyder det, men sandheden er jo den, at havde det ikke været for Euroen, så kunne flere af de europæiske lande være gået bankerot. Mens den britiske pund har oplevet sit mest markante fald siden 1930 (ca. 30 pct. på et år), har Euroen forhindret, at finanskrisen har udviklet sig til en reel valutakrise, og EU-landene mod at ende i den totale katastrofe.

Krisen har også ramt de nordiske lande

Det er derfor også på tide, at vi i Danmark nu overgiver os, og gør op med os selv, om vi fortsat vil stå på sidelinjen i en vanskellig økonomisk tid og se vores holdkammerater tage magten over spillet. Eller om vi vil tage Euro-ja-hatten på og få indflydelse på de resultater, der skabes i hele Euro-gruppen. Økonomisk uføre er nemlig også blevet Read more